Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Düsseldorf. 30. september 1912

Rembrandt ligner Dem fuldstændig

Hotel Heck
Düsseldorf
Düsseldorf, [mandag] den 30.9.1912

Kæreste Herre!

Ja, nu er Stykket jo gaaet og gaaet godt. Bladene har været rosende, deriblandt en lang Anmeldelse i "Frankfurter Zeitung". Publikum henrykt, stigende ved anden Opførelse iaftes for glimrende Hus – hvad kan et Menneske ønske mere? Jeg har fundet gode Venner hernede, takket være Deres Navn og Venskab. Fru Dumont er en højtbegavet Kvinde, hvis Væsen er mærket af Livets sørgmodige Lære – Lindemann en fin og ømfindtlig Sjæl, fuld af Lidenskab for Kunst og af Tvivl om dens Nytte.

Jeg skal spørge Dem om følgende fra dem begge: Kunde De komme til Düsseldorf d. 25 Novbr. eller 11 Decbr. De skrev til mig at De var i Wien indtil 23 Novbr., men bliver det Dem for strængt at rejse hertil umiddelbart efter, kunde De jo saa vælge 11 Dec. Det er vistnok Lindemanns Mening, at De da skulde tale fra Teatret, et vidunderligt Rum med en fortræffelig Akustik. Han vilde da ogsaa samtidig se at faa Deres Ophold her sat i Forbindelse med en eventuel Optræden i de store Byer her i Düsseldorfs Nærhed. Vil De være saa venlig at skrive til ham om dette for om muligt allerede nu at træffe en endelig Aftale.

Jeg har været nogle Gange hos Ægteparret ude paa Landet i Benrath1, hvor de har et dejligt Hus i en yndig Park. Vi har følt os ganske som hjemme. Med en enestaaende Gæstfrihed har de modtaget os, og jeg synes nu jeg har kendt dem i mange Aar og har ondt ved 2 at skilles fra dem. Men imorgen slaar Timen, jeg rejser da til Holland, hvor Heijermans har haft en stor Sukces paa mit Stykke. Derfra tænker jeg vi tager over Berlin hjem. Pontoppidan skrev rigtignok til mig, om vi ikke kunde mødes et Sted mod Syd – han bor i Freiburg im Baden, Goethestrasse 45a – men jeg ved ikke rigtig, om det lader sig gøre.

Og De ligger oppe i Skagen og lader Dem male. Ancher kan ikke male Dem, ingen kan male Dem. Rembrandt kunde. Kender De et af hans Selvportræter2, som ligner Dem fuldstændig. Min Broder har et lille Stik derefter. Hver Gang vi ser paa det, forbavses vi over Ligheden.

Lev nu vel. Jeg har meget at gøre idag. Visiter, Breve, Koffertpakning, alle de Glæder der følger med et omrejsende Cirkusliv. Jeg er paa Rendebanen3 nu – hvor staar det – De ved jo alt – Paludan-Müller? Kalanus?

Vi har ofte tænkt paa Dem i disse Dage, talt om Dem. Fru Dumont og jeg har siddet i en stille Krog og sendt Dem mange Hilsner og Tanker. Jeg har faaet hende meget kær.

Og saa holder Posten for Døren og blæser i Hornet. Videre, videre – – farvel. Et Sving om Hjørnet – og saa forbi. Andre Mennesker, andre Egne.

Hjærtelig Hilsen fra min Kone og

Deres altid hengivne
H. N.

Jeg sender Dem Brev fra Holland.

 
[1] Benrath: bydel ved Rhinen ca. 15 km sydøst for Düsseldorf. tilbage
[2] Selvportræter: kan ses på WebMuseum, Paris, (Nicolas Pioch). Et enkelt er gengivet her. tilbage
[3] Rendebanen: løbebane, turneringsplads. Paludan-Müller brugte ordet i Kalanus:

Var blot der Tid dertil – men husk, Kalanus,
Du er endnu paa Rendebanen. Fremad!
Det gjelder om at bryde ud af Fængslet,
Det gjelder om at handle, før du hviler,
Om ret at leve, førend du vil døe. (Poet. Skr. bd. 3, s.71.)

GB brugte det i Hovedstrømninger:

Det literære Liv er jo saaledes beskaffent, at af hundrede, der træder ind paa Rendebanen og begynder Løbet, kommer neppe to eller tre til Maalet. (SS bd. 6, s. 322)

(Citaterne er fundet ved søgning i ADL. Se også ODS). tilbage