Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Allégade 15 A. 4. februar 1912
stor og dyb Taknemmelighed
Allégade 15 [søndag] 4 Februar 12
Kæreste Georg Brandes!
De har gjort mig en stor Glæde, en af mit Livs største. Hvad skal jeg sige? For en halv Times Tid siden stod jeg oppe paa Biblioteket1 foran Deres Buste2, bevæget over Dagen idag, over Stemningen der laa i det skønne Rum, over Tanken om Dem, der var saa langt borte. Saa kom Vilhelm Andersen hen til mig og sagde, at De havde skænket mig Legatet3. Jeg stod og vidste ikke, hvad jeg skulde svare – foran mig stod Deres hvide og alvorlige Ansigt. Det var, som sank alt i mig sammen til en eneste stor og dyb Taknemmelighed, mod Solen, der skinnede ind i det hvide Rum, mod Livet, der kaster sit Solskin 2 ind i mit Sind, mod Dem, der stod foran mig med det hvide kongelige Hoved.
Med et dybt bevæget og ydmygt Sind modtager jeg Deres Gave paa denne Dag, som gør den dobbelt kærkommen, dobbelt værdifuld. Ser jeg tilbage over mit Liv, er der oftest Mørke, nu og da stribet af Sol. Ser jeg fremad, er det lysere end jeg nogensinde havde tænkt mig. Og jeg gaar glad ind i Lysningen med Deres Navn paa min Læbe.
Tusinde Hilsner
Deres hengivne
Henri Nathansen
