Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Busserupgaard pr. Espergærde. 11. august 1911
Testamentet
Busserupgaard 11 Aug. 11.1
Kære Hr. Professor Brandes!
Det er nu 10 Aar siden jeg beskæftigede mig med Jura, saa min Viden er ikke up to date, næppe heller helt paalidelig. Men jeg tror dog at kunne svare Dem følgende:
Efter Loven kan De testamentere 1/3 af Deres Formue til andre end Deres Livsarvinger. Naar De opgiver Deres Formue til 80.000 Kr., tilhører Halvdelen, saafremt De ikke har Særeje, Deres Hustru som hendes Del af Formuefællesskabet. Tilbage bliver altsaa som Deres Del 40.000. Af disse arver Deres Hustru, hvis De dør først, en saakaldt Broderlod c: 1/4, altsaa 10.000 Kr. Tilbage bliver da Deres efterladte Formue 30.000, og 1/3 af disse eller 10.000 Kr. kan De bortgive ved Deres Testamente.
Men Formue er jo ikke alene de rede Penge eller Papirer. Formue er ogsaa Deres Skrifter, og disse vil vel udgøre en langt større Del, da Forfatterretten jo vedvarer i 30 Aar efter Deres Død. Saafremt altsaa De ved Testamente har bortgivet den Trediedel, De har Ret til at testere, 2 og De i Parentes ved Ordet Formue sætter: saavel af rede Penge og Pengeeffekter som af Provenuet af mine Skrifter, kan jeg ikke tænke mig andet, end at ogsaa Trediedelen af dette skal udbetales til den indsatte testamentariske Arving.
De taler om at oprette Testamente. Jeg raader altid Folk til at tilkalde en Sagfører for at ordne disse Ting, saa ingen Indvending og Proces senere kan opstaa. Et Menneske kan have levet i dybeste Stilhed hele sit Liv – efter Døden skal der nok blive Støj om hans Navn. Jeg har set Arvinger slaas som vilde Dyr og oftest i Tilfælde, hvor et mangelfuldt Testamente aabner Rum for Tvivl og Fortolkninger. Og navnlig i Tilfælde, hvor de retmæssige Arvinger mente sig forurettede af en eller anden Grund. Vil De være rolig, saa lad det ordne betryggende af en Sagfører, De stoler paa.
Ønsker man imidlertid selv at foretage dette Skridt, saa ved De jo, at et efterladt Testamente ikke er gyldigt, medmindre enten 1) det er oprettet for Notarius publicus 2) eller for tvende særlig tilkaldte Vidner, der paategne Testamentet følgende:
3 At N. N., da han for os tvende, særlig tilkaldte Vidner, oprettede og underskrev dette Testamente, var sin Fornuft fuldkommen mægtig, attestere vi herved under Eds Tilbud med vore Underskrifter.
Vidnerne maa være samtidig tilstede. De behøver ikke at læse Testamentet, kun at se paa, at De underskriver. Testamentet skal stemples til Taxt 8 Kr. (det vil sige, man køber hos en Stempelforhandler et Stykke stemplet Papir til 8 Kr.). Men man kan godt skrive Testamentet paa ustemplet Papir. Det stemples da efter Ens Død.
Benytter man ikke Vidner, men den almindelige Ordning: Oprettelsen for Notarius, skriver man Testamentet og gaar saa en Dag op paa Notarius' Kontor, der er aabent hele Formiddagen (vistnok i Niels Hemmingsensgade). Man underskriver det da for ham og kan bestemme, at det indføres i hans Protokol med den Virkning, at en Udskrift af denne træder i Stedet for Originalen, hvis denne skulde bortkomme. Gebyret til Notarius er en halv Snes Kroner.
4 Jeg gaar ud fra, at der ikke tidligere er oprettet noget Testamente mellem Dem og Deres Hustru, hvorved De paa en eller anden Maade har fraskrevet Dem Ret til senere at kunne disponere, som De ønsker. Men noget saadant findes vel ikke.
Kæreste G.B. – det er vemodigt for mig at tale om Ting, der forudsætter, at De ikke er mere. Jeg synes, at en Del af dette Land synker med Dem. De maa leve. I mit Hjærte er De i dette Øjeblik saa nær som ingensinde før. En stor Del af mit Liv, en Mængde af mine Tanker rummes indenfor Deres Navn, Deres skønne straalende Navn. Jeg har ofte bevidnet Dem min Hengivenhed, mit uforanderlige Venskab. I denne Stund er alting mig fattigt – Sommer, Venner, Arbejde – mod Tanken om Deres Liv og Deres Skæbne.
Deres
Henri Nathansen
