Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Allégade 15 A. 6. januar 1909
sig lidt om vor egen Litteratur
Allégade 15 A. 6 Jan. 091
Kære Hr. Professor Brandes!
Tak for det lille interessante Særtryk2. Jeg fryder mig, hver Gang jeg ser noget fra Deres Haand, og Deres Venlighed imod mig gør mig glad. Jeg ønsker blot, at De, der er den eneste af Hjærtet forstaaende, vilde sige lidt om vor egen Litteratur. Vi har for Øjeblikket en Skare samvittighedsløse kritiske Skallesmækkere og et Par altfor samvittighedsfulde Støvsugere, der ikke ser Guldet for bare Støv. Gid De dog en Gang vilde rense ud!
Jeg har i længere Tid været lænket til min Stue og kun kunnet bevæge mig ved Hjælp af Sporvogn. Ved en festlig Sammenkomst i Forfatterforeningen – jeg ser Dem gyse – blev Stemningen efterhaanden saa bakkantisk, at et 2 Medlem satte sig til Klaveret og præluderede en Sagtevals. Et Par pastores emeriti her ude fra Vejen viste sig paa Gulvet, derimellem Undertegnede. Det gik godt i et Par Takter. Saa forvred jeg mit Ben, og Medlemmet ved Klaveret fik Skrivekrampe. Med denne Mislyd endte Festen, der var begyndt under saa gode Auspicier som Gaasesteg og Æbleskiver og med Tale for Damerne af vor egen litterære Æbleskive, Prof. Vilh. Østergaard.
Nu gaar det dog bedre. Jeg er i Færd med at indstudere mit Stykke paa det Kgl.3 Det morer mig meget – saa har man da faaet dèn Fornøjelse ud af det. Naturligvis venter jeg mig en Del deraf – men for Ligevægtens Skyld ruster jeg samtidig min Skepsis. Jeg sidder netop nu i denne Tid og læser om Krigen mellem Rusland og Japan og ser, at Russernes Redning var den, at de havde forudset Muligheden af et Nederlag, saa Tilbagetoget kunde foregaa i Ro. Men 3 maaske netop kun dèn sejrer, der ikke regner med Muligheden af et Nederlag.
Jeg ser, at mit brækkede Ben og mine storpolitiske Betragtninger har ført mig over Skydebanen til Mukden og Port Arthur. For dog at holde mig til Jorden og ikke nede paa en fjærnere Klode, trækker jeg mig herved ærbødigst ud af Slaget.
Deres hengivne
Henri Nathansen
