Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Herluf Trollesgade 1. 27. maj 1907

38 Aar – und noch nichts...!

Herluf Trollesgade 1. 27/5 07.

Kære Hr. Henrik Pontoppidan!

Ja, det blev da ikke Rørvig denne Gang. Den Læge, vi har haft under min Kones Sygdom, raadede os til at faa fat i et lunt og stille Sted, og vi har nu valgt Troense. Vi var der for et Par Aar siden, og min Kone har aldrig haft det saa godt som den Sommer. Derfor prøver vi Lykken paany, og jeg haaber, at den atter lader sig friste.

Det har ikke været nogen morsom Vinter for os. Dette evindelig op og ned har taget godt paa Humøret. Dertil kom ogsaa det, at den nye Bolig, vi har faaet, slet ikke tilfredsstiller os. Her er surt og 2 hjemløst. Nu idag skal vi ud og se paa en Lejlighed i Allégade, som jeg tænker, vi lejer. Saa flytter vi paany til October.

Men nu haaber vi paa Sommeren – noget maa man jo haabe paa. Jeg vilde saa gærne have noget bestilt, for hver Dag der gaar bliver Udsigterne til Udødeligheden mindre. 38 Aar – und noch nichts...! Men som Hjalmar Ekdal1 vil begynde i overmorgen, saaledes beslutter jeg hver Gang jeg fylder Aar, at næste Aar skal det være. Nu sætter jeg min Lid til de 40.

Det er naturligvis ikke dét. Man undskylder sin Tristhed snart med Sygdom, snart med Pengemangel, snart med Skuffelser. Grunden ligger altid dybere, end man tilstaar, og den ligger altid i En selv. Det tristeste af alt er at føle Troen paa sig selv og sit vakle. Men det er jo hverken 3 noget nyt eller noget særegnet for mig. Alle de der arbejder i Dybden maa atter og atter se og føle, hvor langt der er tilbage.

Lad nu Sommeren komme, den har hjulpet mig før. Har nogensinde noget Menneske kunnet hjælpe Dem? Nej. Men Sø og Skov og Himmel giver En det tilbage, som Menneskene tog.

Jeg vilde gærne have truffet Dem i Sommer. Selvom De ikke kunde hjælpe mig, saa ved jeg, at De kunde forstaa mig. Og hvor uendelig meget betyder ikke Trøst, naar man er trist og føler sig ene.

Lev nu vel. Fredag eller Lørdag rejser vi herfra. Hvis De engang vil glæde mig med et Par Ord er min Adresse: Frkn Fischers Pensionat, Troense pr. Svendborg.

Min hjærteligste Hilsen til Dem og Deres Hustru

Deres hengivne
Henri Nathansen

 
[1] Hjalmar Ekdal: i Henrik Ibsens skuespil Vildanden (1884). tilbage