Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Nyhavn 44. 6. oktober 1906

Ja, denne vidunderlige Jakobe!

Nyhavn 44. 6/10 06.

Kære Hr. Henrik Pontoppidan!

Lad mig straks takke Dem for den store Glæde, De har beredt mig ved at sende mig Deres Skuespil¹. Nu længes jeg efter en Gang at se Dem og tale med Dem. Er det ubeskedent at spørge, om De ikke, naar De ved Lejlighed kommer til Byen, har Lyst til at se op til mig i Nyhavn. De vil være velkommen som faa.

Jeg maa, inden jeg sender Brevet afsted, sige Dem et Par Ord: Jeg har i Sommer paany læst Lykke-Per, og jeg følte det, som om jeg gensaa en Egn, jeg havde kær. Meget af mit eget Liv er deri, min Barndom i den lille By højt op i Jylland og min Ungdom herinde. Elsker man ikke mest de Bøger, der 2 bærer Bud fra beslægtet bevægede Sjæle? Der er ti Gange mere Jylland i Lykke-Per end i hele den jydske Bevægelse. Men om én Skikkelse har min Beundring og Kærlighed sluttet sig: Jakobe, mit andet Fødeland. Jeg syntes hendes Sind var mig saa hemmelighedsfuldt nær, dybt under Dagen og Vejen. Igennem hende lærte og forstod jeg meget i mig selv, som jeg ikke havde kunnet forklare.

Jeg gik en Morgen sammen med Georg Brandes, og vi talte om Lykke-Per. Saa standsede han pludselig og sagde: Ja, denne vidunderlige Jakobe! Hvor har dog Pontoppidan kunnet se alt dét i os, som vi selv knap nok har kunnet skimte?

Jeg glædede mig. Og jeg takker Dem i mit Hjærte.

Deres
Henri Nathansen.