Dina Lea til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Hornby pr. Hornbæk. 11. september 1935

en slags fortryllelse

11 sept. 1935 Horneby
pr. Hornbæk

Kjære herr Pontoppidan

Tusen takk for hilsenen fra Rørvig hvori De fortalte mig om Deres torneroseslot og park i Havreholm. Jeg tok turen derhen samme dag, – og vidunderlig er jo den eiendommen. Der har De gåt og mediteret i de dype løvganger og omkring den vakre innsø. – Der var jo et veld av blomster, en rosen-pergola og mange andre herligheter, (og vist 7 gartnere beskeftiget!) –

Jeg kunde tenke mig at i disse 2 harmonisk skjønne omgivelser måtte man fristes til å glemme tiden, – stemningen måtte fas[t]holde en som en slags fortryllelse der skulde noget til å løsrive sig fra. – Undres på hvad De skrev dengangen?

Jeg hørte av fru Eilertsen som var her et par ganger i sommer at De ikke var kommet til Helsingør. – (Det vilde ellers været fristende å hilse på Dem, – sådan i "nabolaget".) –

Jeg synes landet heroppe er så deilig 3 har været mange turer omkring pr. cykle. På Gilbjerg hoved, hvor der var vidunderlig fritt og friskt er der nylig sat op en mindesten for Søren Kierkegård på hans yndlingssted (Der stod: Hvad er sandhed uden en leven for en idé.) –

Igår var jeg meget langt avsted: fulgte strandveien til Gilleleje og videre til Rågeleje, Vejby, Tisvildeleje, – Tibirke, Helsinge, Esrom. – En oplevelse å se det åpne hav en slik strålende septemberdag og solspillet henover det. Skjønt det var langt ut på dagen, var der likesom morgenstemning over det.

4 Jeg blir her hvis veiret er nogenlunde gunstig hele september. – Jeg driver på så godt jeg kan med mit opus, og naturinntrykkene og nogen timers friluftsliv hver dag (bader daglig fra stranden) – stimulerer det. Fru Hørup er reist til Genève for flere uker siden. –

Når jeg kommer til byen er det igjen til hennes leilighet på Fasanvejen. – Det er jeg meget taknemmelig for. – Har ikke set den store stad Kbh. på et par måneder (med undtagelse av en enkelt dag da jeg var derinne til filologkongressen, for å treffe en god ven og landsmanninde. – Det var 5 forresten pussig: der var et fellesmøte i festsalen da jeg kikket innenfor og der stod min gamle lærer fra universitetet prof. Listøl og holdt foredrag om sagaen på klingende landsmål. – –)

Jeg tenker ofte på hvor deilig det var ute hos Dem sist, – og gleder mig til den oplevelse det altid er det gjensynet. –

Håper De er frisk og har det godt. –

Mange hjertelige hilsner fra

Deres hengivne
Dina Lea