Dina Lea til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Håkonsgaten 28, Bergen. 3. oktober 1933
komme til København igjen
3 okt. 1933 |
Håkonsgt. 28 Bergen |
Kjære herr Pontoppidan!
Tusen takk for brevet!
Jeg ønsker indelig at De må komme i vigør snart igjen (og aldri mere få besøk av den bornholmske plagånd!) Jeg er rørt over at De under slike forhold har tenkt på mig og anstrengt Dem for min skyld, – Det måtte De under ingen omstendighed, kjære Mester! Men tusen takk for alt sammen!
Med hensyn til biblioteksvirksomhed, tenker jeg mig at jeg allerede som utlending måtte ha mindre chancer enn nogen, – (hvis det da ikke er helt forbudt at ansette fremmede, i en slik arbeidsløshedens tid). Skjønt her som ellers betyr naturligvis forbindelser meget. Imidlertid tror jeg nok at jeg skal komme til Danmark under enhver omstendighed.
Enten stipendiet eller et litet soutien av fru Eilertsens opfindelse. – Jeg har jo p.g.a. de mange studieår lært at skrue leveutgifterne ned til et minimum, – tak over hodet er jo en vigtig ting, og det har, som sagt, fru Hørup tilbudt mig, – Universitets-frokoststue kan jeg sålenge jeg driver studier ha lov til at benytte mig av, er ganske utrolig billig, – så forresten 2 har jeg allerede utsigt til nogen inntegt, idet jeg har talt med Bergens Tidende om at jeg skulde skrive teaterbreve fra Kbh.√, – (og jeg har i den anledning fåt med en skrivelse som formodentlig vil skaffe mig nogen fribilletter) – Selv om honorarene ikke er store, og jeg ikke skriver oftere enn en gang om måneden, blir det altid noget. –
Og et slikt arbeide teater-studium venter jeg mig selv en rik utbikling av, – har altid ønsket det.
Jo jeg er så fortrøstningsfull at jeg gleder mig så svært til at komme til København igjen. – synes det vilde være en utilgivelig luxus ikke at være der, – i betraktning av at jeg der har adgang til så store og sjeldne ting som det i første rekke er at møte Dem. –
Jeg benytter leiligheden mens jeg er her at komme mange turer tilfjells; – (var oppe på Utsikten sist søndag og så Folgefonnen) men det er vanskelig at concentrere sig om studier i denne vente-√tid. Jeg leste netop Grønbechs siste bok: William Blake. Det var anstrengende. – –
Mit Kinck-materiale har jeg funnet frem, men ta fat på dette uhyre arbeide uten at stipendiet kommer og sikrer mig arbeidsfred, har jeg ikke hat mod til. –
(Om to år vilde Kinck fyldt 70 år. Det hadde været morsomt om noget var ferdig til den tid)
Ja lev vel da, kjære Mester, – og atter tusen takk [for] brevet og [fortsat opad i højre margin:] altsammen. – Men det er helligbrøde, synes jeg, at De skal ha hat√ slikt bryderi for min skyld. – Det måtte De ikke et eneste øieblik.
Mange hilsner, også til Deres datter
Deres hengivne Dina Lea.
