Hans E. Kinck til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Bestum, Norge. 23. januar 1916
Der er ingenting at hole
Bestum 23.1.16.
Kære Henrik Pontoppidan!
Tak for Deres brev1! Og godt nytaar tilbage! – Jeg glæder mig til lastebaaden, som engang bringer mig Deres bog2. Det maa være herlig at kunne se tilbage paa slikt som Deres to hovedværk, og nu igen paa det tredje. Jeg misunder Dem en saadan metode, og de frugter. –
"Loppeteater" om Hamsun3 – gud, hvor det er godt sagt! Det klukker i mig, hvergang jeg mindes det. Og jeg tror ikke, det sker bare av misundelse, fordi hans bog er solgt i 10,000 og min vel ikke i 1000. Jeg har forresten ikke læst denne4 – i grunden ikke 2 paa mange aar har jeg læst noget av ham√; i de gamle værker har jeg ogsaa svære lakuner, som vistnok aldrig vil bli udfyldt. Fordi jeg har simpelthen ikke tid til at læse slikt. Den store mangel paa indhold er imod mig. Der er ingenting at hole. Jeg har ofte hat samvittighed for dette mit forhold, – ogsaa fordi han personlig og paa faamandshaand var en hyggelig kar, naar ikke attituden og minen var over ham. Men jeg kan ikke hjælpe det. Selv om han saa faar skaffet sig den ganske presse over paa sin side. –
Jeg har i høst og i vinter atter begaat en bog, som jeg ikke sender Dem. Det er det historiske om Niccolo Machiavelli5, og er bare bestemt for det uvidende norske folk; men det gider naturligvis ikke ta imod det heller. Folket vil ha loppeteater. Men jeg har jo ogsaa hat den glæde at se, der findes nogen ialfald som sidder og ser paa det jeg har gravet frem til dem.
Med de hjærteligste hilsner, –
Deres hengivne
Hans E. Kinck.
[nedad i venstre margin:] Jeg kom til at skrive ned en artikel i Tilskueren nylig om samhørighed i Norden – den var i grunden mere stilet til udlandet [fortsat nedad i venstre margin side 1:] end til Skandinavien. Men Poul Levin har en artikel i samme hefte, som viser han er desorienteret. Faar De engang tid, saa læs noget av Tryggve Andersen's ældre ting: det er Norge.