Alexander Kielland til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Stavanger. 3. maj 1890
Jeg tørster efter Blod
Stavanger d: 3die Mai 1890.
Hr. Pontoppidan! – jeg beundrer i høi Grad Deres Bog1 – særlig Indledningen om det danske Smør. Mine Landsmænd kjender i Almindelighed ikke Danmark godt nok til at kunne paaskjønne Deres Skildringers Kraft, og for dem vil meget af den dybe Medfølelse og Sorg, der giver sig Luft i Haan og Svøbeslag, gaa tabt. Men Deres Egne vil jeg haabe fornemmer Slagene, og jeg formoder, at De bliver grundig udskjældt? – eller? – og det kunde ligne den skrækkelige Tid, vi driver i, – kanske lader man en Bog som Deres passere uden at lade, somom man mærker noget?
Saa maa der skjæres endnu dybere næste Gang – gjennem Død-Kjødet; men det er saa tykt og svampet, at jeg tørster efter Blod; mon vi ikke skal faa opleve en Aareladning?
Deres hengivne
Alexander L. Kielland.
