Thit Jensen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Nygaards Sidevej 4. 5. december 1924
Deres Personligheds Udsjæling
Nygaards Sidevej 4. 5/12 1924
Kære Hr Pontoppidan
Disse Ord skrives ikke for at takke Dem, for jeg ved, De gav mig ikke nogen Haandsrækning for Takkens Skyld, men fordi De er det, De er. Jeg vilde skrevet til Dem allerede samme Aften, jeg havde været hos Dem, mens Indtrykket endnu var frisk, men jeg var saa træt – og siden har jeg haft saa meget at bestille.
Det jeg gerne vilde sige Dem var, at De gav mig hvad jeg har manglet i flere Aar: Lyst til at skrive igen – jeg har ikke kunnet i disse Aar, fordi jeg havde forset mig paa Haabløsheden i at finde nogen eller noget at skabe Kunst for! Kan De forstaa mig? Nøjere kan jeg nemlig ikke forklare det. Men de Par Minutter jeg dels hørte, dels saa paa Dem, kom ind under Deres Personligheds 2 Udsjæling1, kom jeg ligesom til mig selv igen efter lang Tids Forløb – og da det havde faaet et Par Timer til at bundfælde sig, vidste jeg, at nu kunde jeg begynde at skabe igen – for2 jeg min Tro tilbage at der endnu er et fredlyst Rige for Kunst!
Tak for det. Og ogsaa Tak for Hjælpen3
Med min venligste og ærbødigste Hilsen
Deres hengivne
Thit Jensen
Dette Brev har ligget i over 14 Dage, jeg kunde ikke faa Deres Adresse.
