Inger Pontoppidan til Emil Jespersen
Sendt fra Svanholmsvej 5. 27. marts 1886
Hans Peters ordination
27/3 86 [Lørdag 27.3.18861]
Kære Emil!
Du skal selv have brevet idag, der skal bringe tak for dit telegram og tak for dit brev. Du skulde vide, hvor vi har rost dig og glædet os over dig, og hvor Lisbeth har været stolt af dig. Moder var så glad over, at hun ordinationsdagen2 var fuldstændig herre over sine tanker, så hun rigtig kunde have dem hos Hans Peter; hele den foregående uge var hun ikke rigtig sig selv. 2 Dit brev læste jeg for hende, og det fulgte hun med stor glæde og bevægelse. I dag fryder hun sig over blomsterne, Margrete har sendt, så I har rigtig haft held til at gøre hende godt. Tak for det altsammen!
Det har ikke været så let en tid for Lisbeth og mig; men vi har holdt godt sammen og hjulpet hinanden så godt vi kunde. Det er naturligvis gået ud over både mine elever og hendes spil, især fordi vi har været meget trætte og forvågede; men nu får vi dog efterhånden fat på det altsammen igen. De sidste 5 nætter 3 har vi haft en sygeplejerske; men da hun ikke rigtig kunde få moder til at sove, vil vi nu prøve det selv igen. Moder er også knap syg nok nu til at hun har godt af, at én er stillet an for at våge; vi vil prøve på at lægge os derinde. Vi lever i det håb, at Matilde kommer herind i april måned; men vi har ikke endnu hørt fra hende derom. Hun har altid sagt, at hun vilde komme en lille tid i april; nu håber vi, hun kommer det meste af måneden.
Imorges rejste Louise over 4 til Hans Peter. Det kan nok være, hun glædede sig; det har været svært for hende at være borte fra ham i denne tid.
Fra Marie Poulsen3 skal jeg hilse eder; hun var her igår og kommer igen på mandag. Hun kom segnende herop efter at have fulgt sin moder til et pensjonat for sindssyge, men kom sig dog lidt, mens hun var her. Hun bliver her i byen nogle dage til hun ser, hvordan moderen finder sig i at være der. Stakkels Marie! der bliver rigtignok lagt meget på hende. Min træthed blev til ingenting ved siden af hendes, og så havde hun 5 tilmed den store sorg over moderen. Hun har været hos hende i Randers den sidste måned. Anna4 var først med; men måtte tage til Ryslinge til Henriette Jessen5, der har fået en lille dreng.
Idag kommer Erik og Johanne her til middag. Gud ske lov at moder er bedre! de har været så forknytte over, at hun netop skulde blive syg, da hun så gærne skulde være glad med dem. Ja, moder har mange og meget at glædes og bedrøves med, det er ikke så underligt, at det undertiden går over hendes svage Kræfter. Nu skal 6 vi jo snart til at tænke på eders små piger, hils dem mange gange, særlig Margrete, hvis fødselsdag det jo er på mandag.
Fra Lisbeth skal jeg hilse eder alle knusende mange gange, og hele dette brev er en varm hilsen fra moder, som har pålagt mig at skrive, og fra
eders hengivne
Inger
Det er da godt, det er bedre med Margrete; nu må hun endelig være forsigtig.
