Erik Henrichsen til Henrik Pontoppidan
8. juni 1915
et Navn, hvori der er Autoritet
8 Juni 1915
Kære Henrik Pontoppidan
Jeg finder idag i Berlingske indlagte Indsender-Artikel, som jeg finder er noget af det fornuftigste, der længe er blevet skrevet. Men hvis dette Stykke bliver staaende ene, vil Vinden vifte hen over det og om et Par Dage vil det være borte. Den Idé er derfor kommet over mig med uimodstaaelig Styrke, at nogle Ikke-Politikere, hvis Ord har Autoritet, burde indsende et√ lignende Stykke og tiltræde Tanken. De er den blandt mine Venner, der har mest Autoritet; derfor vil jeg søge at indpode denne Ide paa Dem. Kunde De ikke tænke at gøre dette, – forudsat naturligvis, at De billiger Tanken. Men det antager jeg. Den forekommer mig nemlig uimodsigelig sand og sund, saa i den Grad, at jeg ikke vil spilde Ord paa en 2 nærmere Begrundelse. Kan jeg ikke for en Gangs Skyld stikke Ild i Dem? Jeg ved vel, at en saadan Henvendelse som denne altid kommer til Ulejlighed, at det første Indtryk er det: Hvorfor skal jeg nu plages? Men i dette Tilfælde kunde et saadant Ord, som ikke behøver at være længere end at det kan skrives ned paa et Øjeblik, maaske gøre en god Gærning, bidrage dertil, og at have medvirket hertil vilde jeg føle mig glad ved. Lad derfor ikke det første Indtryk af, at det er en Plageaand, der kommer her, blive afgørende, hold fast paa Spørgsmaalet et Par Dage, saa er jeg ikke sikker paa, om De da ikke tager Pennen i Haand.
I saadanne Øjeblikke siger jeg altid til mig selv: Hvor maa det dog være herligt, at have et Navn, hvori der er Autoritet. Men kun for at bruge den, for at føle den som en virkende og bestemmende Kraft. Mit 3 Navn har ingen Magt i sig; ellers vilde jeg være den første til at rykke ud. Nu kommer desuden min Grundlovstale i B.T., og da den har en anden Mission, er jeg forud-optaget. Jeg har nemlig været over Sø og salten Vove og holdt Grundlovstale i Almindingen paa Bornholm.
Tak for sidst! Det var mig en inderlig Glæde at se Deres Kone, og jeg syntes, at hun saa sødere ud end nogensinde før. Sygdom kan jo ofte lægge ligesom Helg1 over Mennesker og det synes jeg, den havde gjort med hende. Hendes Smil var blevet saa ømt og smukt. Sig dette til hende fra hendes gamle Ven og Ridder
hendes og Deres hengivne
Erik Henrichsen
[Et avisudklip bilagt brevet:]
Rekonstruktion2 af Ministeriet?
Vi har fra udmærket Side modtaget følgende:
Nu da Grundlovssagen er løst, er det naturligt for Ministeriet at overveje, om Landets Interesse er bedst tjent med, at det bliver siddende, eller om der ikke nu var en god Lejlighed til at give Landet et Ministerium, der kan nyde en større Tillid hos Folket, end det nuværende Ministerium med nogen Ret kan gøre Fordring paa. Hvis Ministeriet vilde efterspore Stemningen indenfor belydende Dele af sit eget Parti, men ganske vist udenfor de aktive Politikeres Kreds, vil det ikke være længe om at opdage, at man nu ogsaa dèr anser Øjeblikket til at danne et Ministerium paa bredere Basis for at være inde.
Tilliden til det nuværende Ministerium kan ikke være grundfæstet, og holder man sig kun alene til den ministerielle Erklæring angaaende Rekylriffel-Historien3, kan man ikke sige, denne helt igennem er smigrende for os, og den har i hvert Fald skabt en Følelse af Utryghed, som Ministeriet selv kunde fjerne ved at foretage en Rekonstruktion paa et Tidspunkt, der er saa belejligt for det, som tænkes kan.
Og Ministeriet kan gøre det. Ingen vil indvende noget imod, at en af de nuværende Ministre overtager Konseilspræsidiet, ligesom man vil anse det for rigtigt, at Udenrigsministeren bliver paa sin Post; et Skifte maa ikke kunne bibringe nogen det Indtryk, at Danmark agter at forlade den Neutralitetspolitik, som det er alle Danskes Villie at opretholde. Men det vilde skabe Ro og Tryghed, om et nyt Ministerium blev dannet af 3 Radikale, 3 Konservative og 3 Venstremænd, og det vil ikke være den daarligste Tjeneste, Ministeriet Zahle vilde gøre Landet, ved nu at gaa over til en saadan Rekonstruktion. I Tider som disse vil der nok være den Enhed tilstede i det nye Ministerium som Forholdene kræver.
