Erik Henrichsen til Henrik Pontoppidan
7. november 1905

skriver De aldrig til Tilskueren

7 Novbr 05.

Kære Hr. Pontoppidan.

Nu er det snart længe siden, vi har hørt noget til hinanden. Men naar der sker saa store Begivenheder som i denne Tid i Rusland, længes man mer end almindeligt efter de faa Menings- eller Følelsesfæller, man har. Jeg glæder mig over den russiske Revolution, først for Ruslands Skyld, dernæst for Vesteuropas Skyld. De liberale Ideer og Institutioner, som Vesteuropa nu finder et fremmed Marked for derovre, efterat de paa Hjemmemarkedet er faldne en lille Smule i Kurs, opvejes rigeligt af den Optimisme og Naivitet, som jeg haaber vil skylle ind fra Rusland over Vesteuropa. Foraarsbølger, som Turgenjev sagde. Og det kan behøves. Se til de Nordmænd, saa friskt de begyndte, og nu er de blevne fine Diplomater til Hobe.

For nu at gaa tilbage saa langt som til Dagen før den norske Revolution – 2 Revolutioner siden vi har set hinanden! – nemlig 2 den 6 Juni, saa var vi alligevel begge i Hamborg den Dag uden at mødes. Jeg holdt min Grundlovstale i Ringkjøbing den 5te om Eftermiddagen, og rejste om Natten til Hamborg. Jeg pladskede ogsaa rundt i Frihavnen for at finde Deres Skib, men uden Held. Til Gengæld havde jeg den Fornøjelse at se Havnen flagsmykt i Anledning af den tyske Kronprins's Bryllup: "Durch die deutschen Fahnen säust der Wind", som jeg læste i en Avis. Om Deres Nordkapsfart har jeg jo læst i mit Livorgans Kronik. De fleste Beretninger læste jeg i en lille sjællandsk Landsby ved Navn Langebæk, hvor jeg boede paa en Bondegaard hos en Mand ved Navn Hans Mortensen1. Der gik det Rygte2 paa Egnen, at De ifjor havde tænkt paa at bo netop paa den samme Gaard. Her var jeg 4-5 Uger, og derpaa 6 Dage i Randers sammen med Rohdes. Vi gjorde nogle lange og udmærkede Fodture i Omegnen. Det er mine beskedne Sommeroplevelser.

I min Bordskuffe har jeg liggende et Eksemplar af de "Ringkjøbing Amts Dagblad"e, hvori min Grundlovstale stod trykt og som jeg har 3 betænkt Dem, naar vi engang mødes. Der ligger sammesteds ogsaa lidt Manuskript, som engang skal se Dagens Lys i "Tilskueren". Forøvrigt har jeg haft travlt med praktiske Ting, og min eneste rigtige Skrivedag er Søndagen, derfor kan jeg ikke slippe ud til Dem, saa gærne jeg ogsaa vilde.

Hvis De en Dag har en halv Time tilovers, kunde De gærne sende mig et Par Ord om, hvordan det gaar Dem og Deres Familie. Har De ikke noget interessant i Bordskuffen? Og kommer De ikke en Dag her ind til Hovedstaden? Og skriver De aldrig et lille Stykke til "Tilskueren"? De skulde tage Nordmændene i Skole. En Artikel til Januar-Hæftet vilde være umaadelig velkommen. Om et Aar gaar "Tilsk" over paa andre og os ganske ligegyldige Hænder, og det vilde bedrøve mig, om vore Navne aldrig skulde have staaet i broderlig Forening paa under Omslagets Egeblade.

Modtag i hvert Fald denne lille Hilsen fra mig og bring den videre til Deres Hustru.

Deres hengivne
Erik Henrichsen

 
[1] Hans Mortensen: f. 1852, gårdejer i Langebæk (matr. nr. 5a, for enden af nuv. Østerskovvej). tilbage
[2] Rygte: HP var interesseret i en sommerbolig der på egnen (med skov og strand) og blev gennem Sophus Bauditz (se brev 25.3.1904) sat i forbindelse med forpagter Thielsen, Langebækgård, til hvem han skrev 24.4.1904. tilbage