F. Hendriksen til Henrik Pontoppidan
11. maj 1931
De måtte kunne skrive Erindringer
11/5 31. "Arken" Tisvildeleje
Kjære Henrik Pontoppidan
Siden De i Vinterføret havde det sørgelige Uheld, der så længe har holdt Dem på Sygelejet, har De ofte været i mine Tanker. Det kom ikke videre end for en Månedstid siden, da jeg traf Deres Broder1, at bede ham hilse Dem. Siden jeg selv for et Par Uger siden flyttede ud har jeg givet mig af med at ordne gamle Papirer og af og til truffet Vidnesbyrd om at De tænkte venligt på mig. Således går det til at jeg omsider giver et Livstegn fra mig, sådan som 2 mine snart helt blinde Øjne formår. Samtidig fik jeg Deres Adresse af Deres yngste Broderdatters Mand2, som forleden besøgte os, og fra ham hører jeg nu at De er delvis oven Senge og anses for at være i god Bedring. – Så kan jeg måske vove mig til at ønske Dem til Lykke, med en forholdsvis god Udgang på et farligt Uheld. Men hvad kan jeg ellers have at sige Dem, som det er Umagen værd at læse, jeg som med svigtende Kræfter alligevel ikke kan dy mig for at tage fat på Arbejde, som jeg vist hellere bør lade ligge. Jeg ved ikke om De har det ligedan, men undertiden må 3 jeg tænke på gamle Lorenz Frølich, som da han var over 80, meldte mig at nu var han først i Stand til at udrede de store Syner der foresvævede ham. Altsammen naturligvis sans comparation. Det der plager mig er Trangen til at revidere min gamle Erindrings Bog, føre den up to Date og gjøre den skikket til at komme offentlig frem. Ser jeg en sjælden Gang hvad andre Gamlinge laver af sligt afskrækker det mig – men alligevel! Har De det på lignende Vis burde hellere De tage sådan Gjerning op. De som er Digter måtte kunne skrive Erindringer, der blev en god Lære om Tiden vi 4 i Fællesskab har gjennemlevet. Måske svarer De at De aldrig har gjort andet, men jeg tror dog De kan tage Personer, Interiører o.s.v. ganske anderledes på Kornet end De efter min Mening har gjort det i Deres to sidste Bøger. Kommer Arbejdstrangen op i Dem, så prøv, dersom De ikke mener at det er Sludder hvad jeg skriver.
Hvorom alt er ønsker jeg Dem Fred af den lykkelige Slags som man kalder Guds Fred, den der går over al vor Forstand, men i stille Timer bringer Svalhed og Trøst.
Men nu skal jeg ikke prædike videre.
Deres hengivne
F Hendriksen
