F. Hendriksen til Henrik Pontoppidan
23. december 1915

endnu en Afslutning

19 23/12 15

Kjære Henrik Pontoppidan

Det er kjedeligt at jeg ikke kan komme over en smuk Historie, få den skreven, trykt og sendt Dem inden Jul til Tak for Deres Række af gode Gaver, der nu ligger i mit Skab og venter på Fuldendelsen for at blive vel forvarede i Bind. Ifjor tænkte jeg, hvordan han mon mener at kunne klare alt det han har begyndt på i ét afsluttende Bind. Nu, da jeg har læst det nys udkomne1 ser jeg at De ønsker at have Plads til endnu en Afslutning og det kan jeg bedre forstå. – Jeg kan i det Hele bedre og bedre forstå Plan og Hensigt med hele Værket nu og håber at leve længe nok til at kunne læse det Hele engang i Sammenhæng. Det håber jeg, thi jeg er på det Rene med at denne Bog er fortrinsvis skreven for et grånende – for ikke at sige gamle – Folk. Vi kjender – tror jeg – Skavankerne der blottes, bedre end den nyere Generation, der selvfølgelig2 mens vi levede og håbede som rene Tåber. Glædelig Jul og godt 2 Nytår med bedre Helbred end De har haft i 1915. –

Mange Tak og venligst Hilsen

fra Deres hengivne
F Hendriksen

 
[1] det nys udkomne: Enslevs Død, der udkom 15.12.1915. tilbage
[2] nogle ord mangler vist her. tilbage