H.J. Hansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Søgaardsvej 24, Gentofte. 21. april 1929
Trigeminus-Smerter
Søgaardsvej 24, Gjentofte
d. 21. April 1929.
Hr. Forfatter Henrik Pontoppidan!
Vedlagt mine to sidste Forsvars-Artikler. Nu kan jeg i Øjeblikket ikke gjøre mere.
Og mange Tak for Deres sidste udførlige Brev1. Jeg har aldrig kjendt nogen, der led af Trigeminus-Smerter, men det er Deres Meddelelse derom, som foranlediger at jeg skriver dette Brev.
De erindrer maaske, at en Baron og Premierløjtnant (eller Ritmester) ved Husarerne, Wedell-Wedellsborg2, var gal Væddeløbsrytter, og det endte med, at han styrtede og slog sig fordærvet. Han led frygteligt; Lægerne kunde ikke hjælpe ham synderligt. Hans Broder3, der var Dr.phil. i Mathematik (er forlængst død), kom i den Tid af og til hos os. Han fortalte om Broderens Smerter og at Lægerne ikke kunde hjælpe. Vi kjendte en Smule til Cand. pharm. S. v.Huth4, der paa sine ældre Aar havde nedsat sig som "Massør", det vil sige: han masserede ikke, men holdt paa Folk eller strøg hen af dem – og hans mærkelige 2 saakaldt magnetiske Evner kunde borttage Smerter i mange Tilfælde eller styrke for Nervesvaghed. En praktiserende Læge paa Frederiksberg sendte sine Rekonvalescenter til ham, naar de var medtagne af længere Sygdom. Jeg gav saa Dr. Wedell det Raad, at de skulde see at faae v.Huth til at prøve paa at behandle den ødelagte Officer. Man fulgte Raadet; det kneb med at faae ham til at tage saadan ud paa Sygebesøg, men endelig gik han ind derpaa, og Dr. Wedell fortalte mig ikke saa længe efter, at Huth havde gjort den værkbrudne Broder smertefri, altsaa uden Medicin, blot ved Strygning. v.Huth døde desværre for adskillige Aar siden, men skjøndt hans Evner er sjeldne, er der dog enkelte, der har noget lignende. v.Huth boede Rolighedsvej 5 (Frederiksberg) og jeg seer i Telefonbogen, at der nu boer en Fotograf v.Huth, utvivlsomt hans Søn. Maaske lever Fru Huth ogsaa. Jeg er tilbøjelig til at antage, at Sønnen (eller eventuelt hans Moder) kunde opgive Dem Navnet paa en eller anden Person, der har lignende Evne. Maaske kunde Deres Brodersøn Lægen5 ogsaa nævne Dem en saadan "Magnetisør"; de fleste Læger kan ikke lide saadanne Personer, betragter dem vist oftest som Charlataner, og det er mange af dem vel ogsaa, men ikke alle; v.Huth var det slet ikke. Hvis De ved en slig blid Behandling af en "Magnetisør" kunde blive befriet for Deres Ansigtssmerter, vilde det da da nok være værd at forsøge det, og jeg er ikke utilbøjelig til at troe paa, at der er Mulighed derfor. Derfor skriver jeg dette lange Brev.
3 Min Hustru og jeg glæder os til at se Dem her hos os engang hen i Foraaret eller Forsommeren, naar Vejret er godt og De befinder Dem vel.
Venlige Hilsener fra
Deres meget ærbødige
H.J. Hansen
