Ella Hancke til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 13. februar 1899
Kunstens egentlige Formaal
13/2 99 Kbhvn
Ærede Hr. Pontoppidan. –
De ved ikke, hvor inderlig glad Deres Hilsen1 gjorde mig, jeg havde i Grunden aldrig tænkt mig, at nogen i særlig Grad vilde synes om dette mit første Forsøg; men allermindst havde√ jeg dog turdet haabe at De, en Forfatter, hvis Bøger jeg Gang paa Gang med den dybeste Beundring og Ærefrygt har læst vilde synes om det. – Og det er mig endnu aldeles ubegribeligt! – – –
De maa ikke tro, at det er ungdommeligt Egensind, naar jeg kun halvt følger Deres Raad – Indledningen har jeg strøgen foruden en hel Del andet, men de to sidste Dele Breve (i hvilke jeg ogsaa har strøget meget), kunde jeg ikke udelade – Bogen er nemlig bleven til baglænds – de gav Anledningen til alt det øvrige – jeg forstaar saa inderlig godt 2 at de bryder den kunstneriske Ramme, men alligevel jeg har været saa – "stolt" – over den "umaadelige" – "dybsindige" Livsfilosofi – Frk Ruth naar frem til – og denne "Stolthed" er desværre endnu ikke et helt overvundet Stadium – – det er ikke saa let ligestraks at blive klar over Kunstens egentlige Formaal og handle derefter. –
Endnu en Gang vil jeg takke Dem for Deres Hilsen, den er mig som et opmuntrende Lyspunkt og vil længe vedblive med at være det i alt det Besvær jeg i min store Umodenhed sikkert endnu i lange Tider vil faa at kæmpe mod.
Ærbødigst
Ella Hancke –
