Richardt Gandrup til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Aarhus. 11. september 1923
Formiddagsturene
Kære Hr. Henrik Pontoppidan.
Jeg tænker, De og Deres Frue nu mistænker mig for at have forøvet en Forbrydelse, som nødvendiggjorde min Flugt. Slet saa galt er det dog ikke. Og alligevel har jeg en daarlig Samvittighed – stærkt forøget ved min Kones Bebrejdelser – fordi jeg ikke fik sagt Farvel til Dem. – Tanken om at tage hjem beskæftigede mig i Formiddags, da jeg sad og snittede i en Pind henne ved "vort" Sommerhus. Men ved Frokost havde jeg atter slaaet den af Hovedet. Da Klokken blev to, dukkede den op igen. Jeg følte mig midt i en stor Tomhed efter at have sluttet mit Skriveri1, og den Hjemvé‚ som nu og da tager mig forsvarligt i Kraven, faldt over mig! Saa er der ikke andet for mig at gøre end hurtigst begive mig til nærmeste Jernbanestation, hvilket jeg altsaa 2 gjorde i Eftermiddag.
Maa jeg da nu ved disse Linjer bede Dem om Tilgivelse for min "Flugt" og tillige takke Dem og Deres Frue mange Gange for Deres Elskværdighed imod mig. Formiddagsturene, De saa venligt tog mig med paa, har De navnlig glædet mig med.
Jeg vil – i Tilknytning til vore Samtaler – gerne have Lov at sende Dem mine Bøger. Men jeg vil ikke forurolige Deres Ferie med alle disse Tryksager og opsætter det derfor til senere.
Dersom jeg vidste Tidspunktet for Deres Gennemrejse her i Aarhus, vilde jeg gøre min Forseelse god igen ved at hilse paa Dem ved Tog eller Damper.
Med de venligste Hilsener ogsaa fra min Kone√ til Dem og Deres Frue og de unge Doktorfolk2 er jeg
Deres hengivne
Richardt Gandrup.
Aarhus, 11-9-23.
