Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. Januar 1937

lille beskedne Hilsen

[Ja]n. 1937¹.

Kære Pontoppidan. – Jeg maa se at faa skrevet lidt til Dem, ti det ligger og tynger paa min Samvittighed, at jeg endnu ikke har faaet sagt Dem Tak for Deres Hilsen Nytaars-Morgen gennem Frk. Larsen i Telefonen. Jeg blev baade glad og rørt over den, som det sømmer sig for en gammel Mand. Men det har været svært at faa det sagt gennem Brev for et Brev skal skrives, og som De ser volder det mig Besvær at se baade hvad og hvor jeg skriver. Og jeg har dog i Julegave faaet en kostbar Fyldepen som skulde lette mig Besværet. – Ak! Det er kun en Indbildning, men jeg skriver løs paa bedste Beskub og haaber, De kan finde ud af Labyrinten. Jeg begyndte forleden et Brev til Dem saaledes: Dette blir nok om ikke det sidste Brev De faar fra mig dog nok et af de sidste – ikke fordi jeg tænker paa at dø, men fordi det er mig umuligt mere at skrive et for andre læseligt Brev. Jeg hade nylig faaet et saadant fra en 93 aarig Ven, og det var [nogle ord mangler] ikke blot for mig, der overhovedet ikke kan læse [nogle ord mangler]

2 De maa derfor nøjes med denne lille beskedne Hilsen der blot fortæller Dem at jeg bortset fra Synet, der svinder hen Dag for Dag, har det godt og endnu ikke har tabt Lysten til at leve skønt jeg ikke mere ser Omgivelserne uden gennem en Taage og derfor helst holder mig inden Døre, hvor jeg ved, hvor hvert Møbel staar og hvordan det ser ud. Endog i Haven er det blevet mig en Skuffelse at gaa – for jeg kan intet se tydeligt mere, og der er dog saa meget jeg altid før glædede mig ved at se. Blandt mine sidste Oplevelser har været gentagne Besøg af Prof. Paul Rubow, der har tilbragt et Par Uger paa Montebello. Det var meget morsomme Besøg – han er et meget levende og ejendommeligt Menneske. Jeg anbefaler ham til Dem. De vil kunne ha Fornøjelse deraf. Men naar han hade været 2-3 Timer hos mig, saa kunde jeg ikke mere. Og det kan jeg nu heller ikke her hvad der dog ikke er Deres men Papirets Skyld. Lev saa vel kære [V]en [ord mgl.] mit [eller: vel?] næste [eller: sidste?] Brev

Deres M. Galschiøt