Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 22. oktober 1936
Deres Besøg glædede mig
22 Okt. 36
Kære Pontoppidan. – Det er vist alligevel bedre at jeg opgir Korrekturlæsningen. Jeg tror ikke, at den vil tjene til noget. Min Se-Evne er i Virkelighed saa svækket, at jeg ikke kan se de fine Linier i Satsen, og naar jeg har læst nogle Sider, kan den godt løbe helt sammen, saa jeg maa holde op og lukke Øjnene en Stund for ligesom at faa samlet Synet igen til nyt Forsøg. Men hvad jeg har set af de fremsendte Ark synes min Korrektur egenlig at være ret overflødig efter Deres egen – jeg har ikke kunnet se en eneste Mangel – om jeg har overset noget kan jeg dog ikke vide, men der har næppe været noget. Nu vil jeg glæde mig til at læse Bogen kun for dens Indholds Skyld, de Sider jeg har set af den har skærpet min Forventning.
Deres Besøg glædede mig i høj Grad og De skal ha min varmeste Tak for det. Gid det ikke maa blive det sidste. Jeg synes dog stadig, at det egenlig kun er med Synet, at det gaar føleligt tilbage, men det er heldigvis saa vel indrettet at Idiotiseringen mindst mærkes af Idioten selv. Og som saadan har jeg endnu ikke tabt hverken Humøret eller Selvtilliden. Lev fremdeles vel og send mig nogle Linier, naar De faar Lyst
Deres hengivne
M. Galschiøt