Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 26. august 1936
mødes atter engang
26 Aug. 36
Kære Pontoppidan. – Tak for det hyggelige og fornøjelige Brev1, som jeg fik igaar – det var velkomment, for jeg hade gaaet og ventet det en Stund og begyndt at frygte for, at De muligvis ikke hade det saa godt efter Hjemkomsten og saa har det væsenlig kun været Frk. Larsens Anfald af Støvsyge, der har forholdt Dem Adgangen til Deres Skrivebord og lokket Dem til at tilbringe Timer af Deres Dag paa en Kirkegaard, hvor De dog vel har syslet med andre Tanker end just paa Døden – i hvert Fald mærkes der ikke noget til den Slags i Deres Brev. Og det ender med at De længes efter at trykke min Haand. Da en lignende Følelse forefindes baade i min Haand og mit Hjerte, vil jeg foreslaa Dem, at vi nu gør Alvor af det paatænkte Besøg her hos mig, der ikke blev til noget, inden De tog til Rørvig. Da var jeg sløj, og det blev jeg ved at være en Stund, men nu synes jeg, at jeg atter saa nogenlunde er blevet den gamle Kraftkarl, der forholdsvis sjelden tænker paa Døden og i hvert Fald ikke længes efter den. Og saa synes jeg som sagt at vi skal benytte vor Ungdom til atter engang at mødes og vexle gode Ord og Haandslag og saa som sagt gøre det her hos mig. Og vi, altsaa Frk. Pansch og jeg stiller hele næste Uge til Deres og Frk. Larsens Disposition, saa De selv kan vælge den Dag, der passer Dem bedst. Og saa haaber vi, at De kommer ved 12 Tiden til Frokost og blir her Middagen over til et Hjemtog ved 8 Tiden – der gaar Tog i begge Retninger næsten hver Time. 2 Naar De har bestemt Dem, ringer nok Frk. Larsen Dagen forinden den, De kommer, for Rødspætterne skal jo helst være frisk fangede – den fine Flaske Hvidvin staar stadig og venter paa Besøget – den hørte til Kjær & Sommerfeldts Fødselsdagsgave, da jeg blev 90. Jeg haaber, at det passer Dem med Besøget en Dag i næste Uge, for i Ugen efter skal Frk. Pansch ha sin Sommerferie og saa er vi alt inde i Efteraaret. – Det har vi da for Resten – hvad Vejr og Temperatur angaar, været det meste af Somren – de Dage jeg ikke har haft i Kakkelovnen i min Stue, løber selv med de 14 varme Dage, vi hade i Juni, ikke meget op over en Snes. – – – Nu kom Frk. Pansch med friskplukkede Stikkelsbær til mig og fik at vide, at jeg skrev til Dem om Besøget. Hun mente, at De vist helst vilde komme, som De plejede (en sjelden Plejen) til Te ved 3-4 Tiden og i saa Fald behøvede hun ikke at faa det at vide før samme Dag om Morgenen pr. Telefon (270) saa kan De jo ogsaa se, om Vejret og Befindendet er som det bør være og forhaabenlig blir Rødspæt-Udsigterne ikke ødelagte derved. Jeg lar i dette som i det meste andet Frk. Pansch raade som hun har gjort det i snart 20 Aar og staar mig sikkert derved.
Ja, saa gemmer jeg, hvad jeg ellers vil betro Dem, til vi forhaabenlig saa ses, men vil De være rigtig rar, saa skriv et Par Linier paa et Kort om hvad De bestemmer Dem til – om Heldags eller Halvdagsbesøg – De har maaske selv allerede Fornemmelsen af, at gamle Folk er utaalmodige og vil vide alt saa snart som muligt, og jeg blir jo snart 92 – hvis jeg da blir det. –
Hils Frk. Larsen og sig hende, at baade Frk. Pansch og jeg glæder os til at se hende igen – at det samme gælder ogsaa for Dem behøver jeg forhaabenlig ikke at sige
Deres hengivne
M. Galschiøt