Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 14. januar 1936

min Evne til at finde Trykfejl ikke svækket

14. Januar 36

Kære Pontoppidan. – Idag vil jeg gøre Alvor af, hvad jeg i de sidste 14 Dage har besluttet naar jeg ved 10 Tiden gik ned ad Trapperne fra mit Sovekammer, men atter opgav, naar jeg saa Avisen med de lokkende store Bogstaver i Overskrifterne nemlig at la Avisen ligge og sætte mig selv til at skrive lidt til Dem og takke Dem for Deres fornøjelige Nyaarshilsen1, der var skrevet paa selve Nyaarsdag, hvad der naturligvis rørte mig som Bevis paa Venskab. At jeg gengælder det med mine bedste Ønsker for Dem og Deres behøver jeg vel ikke at forsikre Dem. Og Deres vakre Tale til mig Nyaarsaften ved det fyldte Glas besvarede jeg sikkert selve Nyaarsdag ved et andet stort Glas, som jeg tømte paa mine Nærmestes Velgaaende i det ny Aar. Mon jeg skulde opnaa at kunne genta det næste Nyaarsdag. Foreløbig er Udsigten dertil jo ganske god: jeg fik igaar Ulmers Lægeregning for 19352 – den var paa 12 Kr. for 2 Lægebesøg, der tilmed kun bestod i at han besaa en ny Brokbandage, jeg hade faaet. Af mine andre Alderdoms-Svagheder generes jeg egenlig kun af min tiltagende Svagsynethed. Det volder mig Vanskelighed baade at læse og at skrive, og jeg sætter mere og mere Pris paa at sidde magelig i min Lænestol og med lukkede Øjne tænke paa Fortid Nutid og Fremtid, mest paa Fortiden, mindst paa Fremtiden. Jeg synes, det er Synd, at alt det smukke og interessante man har oplevet skal synke ned i evig Forglemmelse, hvad der jo er det mestes Lod. Og under al den Tænken kan det jo hænde, at jeg selv synker hen i en lille Lur, hvilket er ganske behageligt undtagen naar man vaagner op af den igen.

2 Døvheden generer mig forholdsvis mindre – det gaar meget godt med Samtale paa Tomandshaand, naar vi sidder lidt nær sammen, men til anden Underholdning egner jeg mig ikke og Radio er jeg ganske umulig til. Vi har Radioapparet i Huset, men jeg hører kun svag Mumlen i det og de bedste Højtalere skurrer saa afskyeligt at det kun generer mig – Musik er mig ligefrem afskyelig. Det er der ikke noget at gøre ved. Heldigvis kan jeg dog læse endnu selv om det kun er lidt ad Gangen. "Politiken" forbander jeg hver Dag, skønt jeg glæder mig for hver Side Sport og Avertissementer jeg med god Samvittighed kan springe over, men jeg faar sjelden mere end de store Overskrifter læst. Det andet er trykt med saa tynd Sats, at det er ulæseligt. Berlingske er meget læseligere. I den sidste Tid har jeg om Aftenen læst Andersen Nexø's "Under aaben Himmel". Det er et paalideligt Stykke Arbejde med god Kunst nu og da. Et Afsnit om Besøget hos Farfaren er ypperligt – Moren ogsaa helt igennem levende, Broren ogsaa, Selvportrætet noget mindre paalideligt, enkelte Afsnit lidt udtværede men som Helhed en Bog, der hører med til hans bedste. Ellers har jeg ikke læst noget af det nylig udkomne. Hvor De gjorde Ret i at vente med Deres egen Bog til der blev noget mindre Trængsel paa Bogmarkedet. Jeg staar vedblivende ved mit Tilbud om at læse en Korrektur paa Deres Bog – det vil absolut ikke anstrenge mig, og mærker jeg, at det ikke gaar, skal jeg nok sige fra – men baade i Neergaards "Erindringer" og nu i Nexø's Bog har jeg fundet Trykfejl, saa min Evne til at finde saadanne synes ikke svækket.

Og lev saa vel og endnu en Gang Tak for Nyaarshilsenen. Hils Frk. Larsen fra Frk. Pansch og fra mig og sig at vor Opfordring til hende om at besøge os ogsaa gælder i 1936.

Deres hengivne
M. Galschiøt

 
[1] Nyaarshilsen: kendes ikke. tilbage
[2] 1935: < 1835. tilbage