Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 23. juli 1929

Dødvande i min Tilværelse for Tiden

23. Juli 29.

Kære Pontoppidan. – De maa ta til Takke med en lille Brevvisit paa Fødselsdagen imorgen – jeg er ikke saa let til Bens som De, der kom og overraskede mig paa min sidste Fødselsdag, skønt det var midt i "Vinterens Hjerte". Men mine Ønsker for Dem i det kommende Aar er ikke mindre varme og levende for det. Bare de kunde udrette noget. Men de kan i hvert Fald vidne om, at jeg vedblivende tænker paa Dem med Sympati og Hengivenhed.

Jeg har ellers ikke meget at berette. Der er Dødvande i min Tilværelse for Tiden, og rimeligvis blir der ved at være det. Jeg har tabt Lysten til at foretage mig noget med Plan i. Og dog føler jeg, at jeg for mit daglige Velbefindende helst skulde narre mig selv med en eller anden Narresut – nogle nye gamle Minder eller andet af den Slags, saa jeg kunde faa Fornemmelsen af, at jeg ligesom bestilte noget. I den sidste Tid har jeg læst i Heidenstam1, Tegnér, Brandes, Rousseau – grebet og kastet igen – mest i Heidenstam: Hans Alienus2, Carolinerne3[,] Endymion4 og betoges kun af en Snes Sider i II Del af Hans Alienus – men denne nærmest tilfældige Pluklæsning tilfredsstiller mig ikke, selv om den lige i Øjeblikket interesserer mig. – Dette skal nu alligevel ikke være en Klagesang. Jeg er stadig i en ganske fornuftig Sindsligevægt, Fordøjelsen er der heller ikke noget at klage paa, og økonomiske Sorger kender jeg ikke til, saa Tilværelsen i det store og hele forløber saamænd ganske tilfreds, men Følelsen af dens Værdiløshed tar jo unægtelig lidt stærkt til. Og det er vel det sikreste Tegn paa, at jeg blir gammel og aflægs.

2 Jeg har nu siddet i flere Minutter og spekuleret paa, hvad jeg vel hade at fortælle, som kunde interessere Dem, uden at det lykkedes mig at finde noget. Ti at Fru Lorenzen har været her i Besøg et Par Uger med den ene af sine Drenge, mens den anden var paa Spejdertur i Norge interesserer Dem vistnok lige saa lidt som at Inge har været paa Rejse til Finland eller at jeg har Børnelægen Dr. Meyer boende i det gamle Hus. Livet i mit eget Hus er som altid meget ensformigt og stilfærdigt. Fru Lorenzen skrev til mig, efter at hun hade været her, at hun hade Fornemmelsen af, at jeg vistnok befandt mig bedst, naar jeg levede i min Ensomhed, og jeg agter ikke at modsige hende, naar jeg skriver til hende igen. I disse Dage er her nu særlig ensomt, for Frk. Pansch er paa en 3 Dages Fornøjelsestur i København, og "Bitten", min lille sorte Spidshund, og jeg savner hende begge i høj Grad. Den ligger ved mine Fødder og er ganske melankolsk og lytter efter hvert Trin i Huset, og jeg er ikke langt fra at gøre det samme. Det er for Resten fjollet, saa man kan faa saadan et lille Dyr kært og ha ondt af den, naar man mærker, hvor den længes og lider. Det, at den er stum gør vist sit dertil.

Gid De nu maa befinde Dem nogenlunde vel og faa en hyggelig Dag imorgen hos Einar og Else, hvis Bryllupsdag det jo er. Hils dem hjerteligt.

Deres hengivne
M. Galschiøt

Denne Gang skal De tituleres Dr. uden paa Brevet; om jeg husker det næste Gang, vil jeg ikke indestaa for. For mig er De dog altid kun en og den samme.

 
[1] Heidenstam: Verner von Heidenstam (1859-1940), sv. forfatter, nobelprisen i litteratur 1916. tilbage
[2] Hans Alienus: 2 bind, 1892. tilbage
[3] Carolinerne: Karolinerne, noveller, 1897-98. tilbage
[4] Endymion: debutroman, 1889. tilbage