Martinus Galschiøt til Antoinette Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 4. november 1924
den glemte Handske
4. Nvbr. 24.
Kære Fru Antoinette
Hvad gir De for medfølgende? – Det er da en glædelig Overraskelse af den Slags, man ikke faar hver Dag! Nu vil jeg bare haabe, at De ikke har fortalt H.P. at De har tabt Deres ene kostbare Hanske og faaet hans berettigede Bebrejdelser over, at De ikke kan passe ordenlig paa Deres Sager, men altid skal gaa og klatte dem bort – for saadan gør vel en god og hensynsfuld Ægtemand altid, naar man har været gift med ham i over 30 Aar. – Det er i "Missionen" De har glemt Hansken, og det er "Missionæren", der har sendt mig den til videre Besørgelse. Jeg haaber ikke, det krænker Dem, at han anser Forbindelsen mellem os saa intim, at han kan gøre det. Mig er det kun en Glæde at kunne være med til at forskaffe Dem en saa stor og forholdsvis billig Glæde. – Kom De saa godt hjem forleden? Forhaabenlig 2 har De ikke fortrudt Deres kortvarige og noget fugtige Udflugt til det kære Helsingør. Forhaabenlig har det heller ikke skaffet Dem en Forkølelse paa Halsen og H. P. Uro i de rebelske Nerver. Jeg var igaar til Fødselsdags-Frokost (post festum) hos Alex. Svedstrup1 ved Julebæk. Jeg kan godt lide ham og har haft en Del med ham at gøre i de sidste 40 Aar. Han ser med "Ærbødighed og Hengivenhed" op til mig, og det er jo altid ganske behageligt. Og saa har han saadan en god og elskværdig Kone, der laver god Mad og omgaas Prinser og Prakkere paa samme ligefodede Maade, saa de alle sammen holder af hende. – Jeg har iaften forhandlet med Frk. Pansch om "Festforestillingen" den 11. næste Maaned. Nu staar den paa stor Soupé – c. 30 Mennesker – Spisesal ovenpaa i mit Sovekammer og Gæsteværelserne og Konversation (med Musik og Dans) bagefter i Salonerne nede. – Vil De med, hvis De blir bedt? Ellers alt vel.
Deres hengivne
M. Galschiøt