Martinus Galschiøt til Antoinette Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 30. december 1924

hjemlig her paa Fødselsdagen

30. Dcbr. 24

Kære Fru Pontoppidan

Ogsaa jeg har stadig – eller jevnlig – i de forløbne Uger tænkt paa en Telefonsamtale med Dem, uden at det er blevet til noget. Sidste Gang iaftes, da jeg opsatte det til senere paa Aftenen, og saa først igen kom til at tænke derpaa, da jeg laa i min Seng. – Og saa kom De mig altsaa i Forkøbet med Deres Brev¹ nu i Morges. – Tak for det og Tak for Takken for det gamle Aar! – Den gengælder jeg i fulde Maal med min Tak for gode Ord og glade Timer, vi har vekslet og været sammen og i det hele for det trofaste Venskab, der knytter os mere og mere til hinanden. Naar De skriver, at De følte Dem helt hjemlig her paa Fødselsdagen trods de mange mer eller mindre fremmede Mennesker, De var sammen med, glæder det mig i høj Grad. Den Følelse vil De og H. P. forhaabenlig beholde, saa længe jeg har Hjem paa Reberbanen. Kom snart og prøv, om det ikke er saa.

2 De tre Uger, der nu er forløbne siden Fødselsdagen, har for Størstedelen været anvendt til at skrive Takkebreve. I Længden et trættende Arbejde! Endnu er jeg ikke helt ved Bunden. Men selve Festdagen staar stadig for mig i et festligt Skær. Og fra Deltagerne har jeg hørt det samme. Saa den var altsaa vellykket. Desværre rejste De jo fra den musikalske Del. Det var Synd, for den var overordentlig smuk, og der var Lydstilhed i Stuerne, saa længe der spilledes. Det var Beethoven, Mendelsohn og til sidst Gounods Ave Maria. – Alt var som sagt, saa jeg ikke burde ønske det bedre Aftenen eller rettere Dagen igennem; men jeg savnede nok baade H.P. og Rist, som jeg gerne hade haft med.

Ogsaa jeg maatte et Par Dage til Sengs af Forkølelse ovenpaa Sviren. Men nu er jeg helt flink igen. Juletiden er forløbet i megen Stilfærdighed. Nu er Fridericias kommet herned for en halv Snes Dages Ophold i det gamle Hus – og saa kommer den nok til at staa paa Musik en og anden Gang. Der er vel ikke Tale om, at De og Pontoppidan kan komme herned i den Tid og faa lidt med af den til Erstatning for det, De gik glip af paa Fødselsdagen? Efter Nyaar engang maa jeg til Kbhvn en Dag, og saa ses vi maaske. Lev vel begge to til det snarlige Gensyn. Og godt Nyaar!

Deres heng.
M. Galschiøt