Martinus Galschiøt til Antoinette Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 5. december 1923
en lille Gavtyv
5. Dcbr. 23
Kære Fru Pontoppidan
Jeg blev meget glad for Deres Brev. Jeg havde gaaet og længtes efter at høre fra Dem – dog maa jeg udtrykkelig tilføje kun for at faa at vide, hvordan De og H. P. egenlig hade det. H. havde nemlig i sit Brev antydet, at Smerterne var begyndt igen. Desværre bekræftede Deres Brev jo, at det var Tilfældet, og det gør mig meget ondt. Saa er Befindendet og hvad der næsten er værre, Haabet om varig Bedring vel atter under Nulpunktet. Hvad skal det saa blive til. Han hade faaet saadan et godt Mod paa at ta fat igen og var saa glad for sit ny Arbejdsrum.
2 I Tilgift til Beretningen om Befindendet fik jeg saa Deres elskværdige Udtalelser om min Bog. At de glædede mig, behøver jeg vel ikke at fortælle Dem. For en ung Forfatter spiller Rosen altid en stor Rolle, og naar der gaar altfor lang Tid mellem hver Gang jeg mundlig eller skriftlig faar nogle pæne Ord om min "udmærkede" Bog, saa synker naturligvis Humøret. Men naar jeg saa faar saa "pæne" Ord som i Deres Brev, gaar det atter mange Grader op, saa Tilværelsen atter blir taalelig. Det kan De nu tro paa, som De vil; men vide skal De, at jeg satte særlig Pris paa Deres som paa H. P.s Udtalelser, for jeg stoler paa deres Ærlighed og Uforbeholdenhed. Navnlig 3 glædede det mig, at De hade syntes, De ligesom hade mig ved Siden af Dem, mens De læste, ligesom hørte mig fortælle og engang imellem saa Gaminen stikke Hodet frem; "Gaminen" er god. De er den første, der har fortalt mig om ham, men jeg har selv undertiden haft en Følelse af, at der sad saadan en lille Gavtyv et eller andet Sted i mig. Alligevel er Erkendelsen af, at der er en særpræget Personlighed bag Stilen og Fremstillingen, og det en ganske sympatisk Personlighed – hvad der jo er sagt mig baade i Skrift og paa Tryk – det af alle Udtalelserne om Bogen, der har glædet mig mest, ti det er dog alligevel for en væsenlig Del det, der gir Arbejdet Værd og Interesse. Og det sa baade De og H. P. med saa ærlige Ord, at jeg tror paa det.
Tak begge to for dem.
4 Paa Tirsdag holder jeg Fødselsdag (sammen med Fanden og Niels Møller) men jeg ber Dem ikke til den og det obligate Middagsselskab, for jeg vil ikke udsætte mig for Skuffelsen ved et Afbud. Men jeg haaber, vi alligevel ses snart. Jeg har naturligvis ikke været i Kbhvn siden sidst vi saas, ellers hade jeg uvægerlig været ude for at inkassere den Omfavnelse, De har tilsagt mig; men naar jeg næste Gang kommer saa maa De være hjemme, ellers risikerer De, at jeg tar mig betalt hos Deres Donna, hvis hun da er fristende og pr. cassa, og det kan hverken De eller jeg staa os ved.
Det er for Resten ikke sandt, at jeg ikke har været i Kbhvn. Jeg var der forrige Søndag til Middag hos Trydes1 (Kl. 6½-11) og traf der Prof. Fridericias. De vilde gerne komme og bo i deres Sommerbolig i Juleferien, og det hade jeg ikke noget imod. Saa jeg faar nok saa forholdsvis livlig Jul-Nyaarstid med megen Musik hvad jeg glæder mig til.
De allerhjerteligste Hilsner til begge fra
Deres hengivne
M. Galschiøt.