Martinus Galschiøt til Antoinette Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 24. juni 1922
Forbindelse med Rathenau
24. Juni 22.
Kære Fru Pontoppidan
Jeg sender Dem min Hilsen og hjerteligste Lykønskning under Adressen: "in Europa abzugeben" og haaber, at den naar Dem, inden De atter fylder Aar. Jeg har forsømt at forhøre mig om, hvor De bode, hos Else og nu sidder jeg og fortryder min Tankeløshed. For jeg vilde dog saa nødig, at De ikke skulde faa min Hilsen paa Fødselsdagen og mulig tro, at jeg hade glemt Dem og Deres forestaaende Indtræden i de ærværdiges Aldersklasse. Men skulde den nu alligevel – jeg mener Lykønskningen – komme en Postdag bagefter, saa er den alligevel oprigtig og fuld af gode Ønsker for de næste 2 Tiaar – mindre kan ikke gøre det. Man kan godt føle sig ung og tilfreds med Tilværelsen, selv om man nærmer sig de 80. Det ved jeg af Erfaring.
Det skulde glæde mig at høre lidt om, hvordan De befinder Dem derovre i Fru Dr. Lis' Sommerhus1. Om De er saa langt borte fra al Civilisation, at De er begyndt at savne den. Eller om De lever i lyksalige paradisiske Forhold med Deres Adam, har nok i Dyrene og ganske kan undvære Menneskene.
Selv om vi ikke ses hver Dag, synes jeg dog, De og Henrik er mig noget langt af Vejen. Naar jeg en af de nærmeste Dage skal til Hovedstaden – meget mod min Vilje for at konsulere Dr. Lundsgaard med de mange Kr. – mine Øjne – vil det være mig lidt af et Savn, at jeg ikke kan 3 kigge indenom i Overgaden, hvor det altid er saa hyggeligt at komme, fordi jeg møder to Par glade Øjne, der straks fortæller mig, at jeg er velset.
Naa, hen paa Vinteren blir De vel ikke ovre i det fjerne Vesten, og naar De atter er indenfor mine Armes Rækkevidde, skal det ikke vare længe, inden jeg atter slutter Dem i dem enten paa Christianshavn eller paa Reberbanen – helst det sidste Sted, for der har jeg ikke saa travlt med at komme afsted igen.
Her staar alt vel til og ganske som sædvanlig, og som De kender Milieuet eller den gamle Skure. Rink har lige forladt mig efter at ha√ citeret Aarestrup – De ved, han holder af en effektfuld Sortie. Han traf mig ved Skrivebordet, da han kom. Der sidder jeg nemlig 4 ret meget. Jeg har lovet Forlæggeren det ny Mesterværk inden Udgangen af August, saa jeg maa hænge i for at blive færdig, skønt jeg er træt af det og betvivler, at det er noget videre værd. Men saadan gik det for Resten ogsaa forrige Gang, og saa gik det dog bedre, end jeg ventede.
Hvordan gaar det med H. P.s Nervesmerter. Piner de ham saa meget, at han ikke har Ro paa sig. Jeg har lige nu hørt om Rathenaus2 Drab, og jeg tænkte paa, at det maatte opta ham endel; han har jo staaet i ikke saa lidt Forbindelse med ham. Ja, hvad skal det dog blive til dernede i det ulykkelige Land.
De har nok Else og Einar ovre hos Dem i disse Dage. Hils dem og Hr. Henrik hjerteligst og Levvel
Deres hengivne
M. Galschiøt
