Antoinette Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Bredhøj pr. Lindved. 16. juli 1922

Henrik siddende indelukket på sit Værelse

16-7-22 Bredhøj1
pr. Lindved
ved Vejle

Kære Galschiøt. Igår rejste Else og hendes Børn efter at have været her en Måned. Vi har i den Tid kun haft fornøjelige Feriedage, trods det mindre heldige Vejr, – men Ro til Brevskrivning fandtes ikke, uden når E'erne drog på Langfart alene, – hvad de meget sjældent gjorde – og Børnene kunde sendes ud med Pigen. – I gamle Dage kunde jeg skrive med Sus om Ørene, men det går ikke mere, – det må være Alderen der melder sig.

Tak for Deres rare Fødselsdagsbrev med alle de gode Ønsker og de altid venlige Følelser for os begge. De ved, vi gengælder dem og glæder os til et Gensyn, 2 jeg tror næsten også, jeg siger – helst på Reberbanen – tiltrods for Deres små uventede Besøg på Christianshavn jo har sin Charme. –

Til at begynde med var vi nærmest fortvivlede herovre. – Huset selv er smukt og praktisk indrettet, men det ligger højt og bart, ikke et Træ i Miles Omkreds (undtagen Kirkegårdstræer og private dito), – kun hårde, stenede Landeveje at spasere Ture på, og tilmed stormede og regnede det hver eneste Dag, uden at der fandtes et Sted i Hus eller Have, hvor man kunde fjæle sig – så De forstår HP's Barometerstand var meget lav.

Men da så Solen og Varmen en skønne Dag indfandt sig, forandredes Stedets Karakter, – den høje Himmel, de vide Udsigter, Markernes Frodighed, Lærkernes Sang og Køernes Brølen, 3 det blev alt til lutter Idyl, og det steg kun i Værdi, da Børnene kom og fyldte Hus og Have med Liv og Glæde.

Det er en brat Overgang igen at være ene – atter fængslet inden Døre af Regn og Slud – og med Henrik siddende indelukket på sit Værelse.

Nå, vi har jo ofte i vort Liv måttet finde nok i os selv, så det gør vi sikkert også denne Gang.

Luften er herlig herovre og jeg synes, vi begge er kommet os. H.P.s Nervesmerter har været borte en lang Tid, men i de senere Dage har de atter plaget ham; men jeg synes, det er et Fremskridt, at de helt kan forsvinde i længere Tid.

Af Omgang har vi kun Dr. Jacobsens Broder2, Gårdejeren til Salemgården3 – en elskværdig og meget hjælpsom Mand, agtet af sin Omkreds4, og med Forstand på meget ud over sit Landbrug, – 4 men det er alligevel en noget anstrengende Omgang. – Den naturlige Samtalen kommer ikke i Gang.

Til Vejle-Civilisationen har vi 5/4 Mil og derfra har vi kun været besværet af et Par Journalister.

Fra Steffen har vi haft et Par gode og glade Breve, han er i fuldt Arbejde både for andre og sigselv, netop ved det Arbejde, der interesserer ham, Oprydning af Urskov med efterfølgende Beplantning med Cacao, Kaffe, Ris og Majs.

Både H.P. og jeg var rasende på Deres Forlægger, som så hensynsløst forcerede Deres Arbejde så meget frem. Deres Bøger behøver jo ikke at komme på Efterårs Markedet. De har Deres sikre Læsere, som vil have, hvad De skriver, om det kommer til Jul eller til Sommer.

Mange, mange Hilsner fra os begge

Deres hengivne
Ant. Pontoppidan

 
[1] Bredhøj: MG har tilføjet: "tilhørte Fru Dr. Lis Jacobsen efter Dr. I. P. Jacobsens Død 1918". En overpløjet gravhøj ca. 300 m sydvest for Salemsgård hedder Bredhøj. Jacobsens hus er antagelig det der ligger ved Højgårdvej tæt ved gravhøjen. tilbage
[2] Broder: Kristen Jacobsen, f. 1872, enkemand med 8 børn. Hans søster, forskolelærerinde Anne Mette J., f. 1864, var hans husbestyrerinde. (Folketællingen 1921). tilbage
[3] Salemgården: Salemsgård, større gård i Ulkær, 2 km sydvest for Lindved. tilbage
[4] Omkreds: ODS kender ikke ordet i den betydning AP her bruger det. Måske mener hun omgangskreds. tilbage