Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 26. november 1921
Hundene vender sig efter mig
26. Nvbr. 21.
Kære Pontoppidan. – De kan nok forstaa, at Deres Brev, som jeg modtog paa Morgenstunden, har gjort mig glad for mer end Dagen. Jeg kender vel næppe nogen, hvis Mening jeg i dette Tilfælde, vilde sætte mere Pris paa. Selv om jeg trækker fra, hvad jeg lar gaa paa den personlige Velvilje eller Venskabs Konto, blir der dog noget tilbage, som er ren objektiv Anerkendelse, og den er mig mere end Guld værd. Den skal De ha Tak for, men for Resten ogsaa for alle de pæne Ord, der skyldes Deres venlige Følelser for mig. De Følelser har altid glædet mig, og jeg har ærlig gengældt dem.
2 Som ung, man kan næsten sige debuterende Forfatter, har alle de andre smukke Ord, der privat og offenlig ɔ: i Aviserne er sagt om "Værket" naturligvis smigret, moret, overvældet og ikke mindst: overrasket mig. Jeg stod ganske uden Forventninger i saa Henseende. Jeg syntes nærmest, at det var en Tjeneste, der vistes mig, et Offer, naar Forlæggeren vilde paata sig Udgivelsen, og jeg stillede mig meget skeptisk overfor de pæne Ord, Rist tilskrev mig, da han engang i Sommer hade læst Manuskriptet. Efterhaanden var jeg maaske ogsaa blevet ret træt af daglig at se paa den tykke Bunke gule Blade, der hobede sig op paa mit Bord til tvivlsom Nytte og Glæde for noget Menneske. 3 Nu hører jeg fra alle Sider her i Byen, at den morer og interesserer Folk, og Helsingørs Avis' Redaktør har i pompøse Ord i Bordtalestil sagt mig "Tak for min Daad" og profeteret, at jeg "længe efter at jeg ikke mere færdes i Helsingør, vil hans Minde leve og være ristet paa dette hans Mindesmærke i den skønneste engelske Antiqua, saa skarpt og saa dybt, som var det gjort igaar" (Citat af Bogen). – Efter det kan De da vide, at Hundene vender sig efter mig, naar jeg gaar ned ad Gaden i Helsingør.
Bortset fra lidt behagelig Generthed over Opsigten og et ubehageligt Hold over Lænden – det forenede Resultat af en Mukkert og et Stykke kløvendes (ɔ: som skulde kløves) Favnebrænde – har jeg det godt og har skrevet de første Par Sider af mine italienske Erindringer – at De ved det!
4 Nu husker de maaske, at jeg holder Fødselsdag den 11. December, og, som adskillige Gange før, gerne vil se Dem og Fru Antoinette her til Te Kl. 3 (Tog fra Kbhvn. Kl. 103 og til Middag Kl. 6 (Dagligdragt) sammen med Trydes, Lorenzens, Rink og et Par andre gode Venner. Derfor maa Fru Antoinette se snart at blive rask igen, saa at Sygdom ikke skal hindre; men for Resten anser jeg det som et stort Offer, naar nogen vil ta fra Kbhvn. hertil for en Middags Skyld, selv om det er en Fødselsdagsmiddag – jeg ved med mig selv, at jeg kun nødig gør det og undertiden holder et lille Hold over Lænderne i Beredskab til Undskyldning, – haaber alligevel paa, at De ikke vil følge Anvisningen.
Og hils saa Madame og Børnene hjerteligst
Deres hengivne
M. Galschiøt
[øverst s. 1:] E.S. Deres Bemærkn. om I. S. Pontoppidan er fortræffelig. Jeg hugger den til 2den Udgave "med Kildeangivelse".
