Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 4. december 1921
Fandens Fødselsdag
4 Decb. 21. |
Overg. n. V. 15 C. |
Kære Galschiøt!
Siden jeg sidst lod høre fra mig, har jeg været sengeliggende og haft det ret dårligt. Den Influenza, som allerede den Gang havde slået Klo i min Kone, og nu også andre af Familjen har måttet slåes med (Angrebet på den lille Nils var endda så alvorligt, at der i Huj og Hast måtte foretages Operation på begge Trommehinderne) – denne fæle Omgangssyge slap altså heller ikke jeg udenom. I Dag er jeg for første Gang kommen i Klæderne; men jeg er√ langt fra rask, ikke en Gang helt feberfri endnu, og – hvad der næsten er det værste – Nerverne i min Kind, 2 der nu i et Par Måneder har været så velsignet rolige, har grebet Anledningen til igen at holde Bal. Kort og godt: Udsigterne til, at vi skal kunne komme til Helsingør næste Søndag, formørkes Dag for Dag, og det er en stor Skuffelse for os begge. Men det er jo gået os på samme Måde nogle Gange før. Der har for vort Vedkommende hvilet en uheldig Stjerne over d. 11t Decbr. Bestandig har Fanden været på Spil som for at minde os om, at det også er hans Fødselsdag den Dag. De kan dog være overbevist om, at vi ikke vil udeblive denne Gang, dersom vi mener at kunne forsvare at gøre Rejsen; men jeg har ikke villet holde Dem i Uvidenhed om, hvordan det står til her.
3 For Deres hjertelig rare Brev takker jeg Dem ret, og det ikke alene for den venlige Indbydelses Skyld. Det glæder mig altid at høre fra Dem, fordi De er bleven en af de meget få, af hvem jeg bryder mig om at få et Håndtryk og en Venskabsforsikring. Derfor kan jeg også på helt broderlig Måde dele Deres Glæde over den store Lykke, Deres Bog gør, derimod ikke Deres Overraskelse. Når jeg så ofte opfordrede Dem til at fylde på Blækhornet og gribe om Deres korkbepansrede Penneskaft, var det jo, fordi jeg vidste, at det væsenlig galdt om at overvinde en medfødt Tilbageholdenhed og Skepsis hos Dem selv.
Skulde vi nu ikke nå op til Dem på Søndag, så må dette gælde for et Fødselsdagsbrev og overbringe vore Lykønskninger. 4 Men forøvrigt skal vi naturligvis i Tide pr. Telefon√ lade Dem vide, dersom vi mod Forventning risikerer Rejsen.
Mange Hilsner herfra!
Deres hengivne
H. Pontoppidan.