Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 14. december 1919

Reversen af Herligheden

14 Dcbr. 19

Kære Pontoppidan

Det var mig selvfølgelig en Skuffelse, at De og Deres Kone svigtede den 11te, for da De saa villig og venlig gik ind paa at komme, dengang jeg spurte, om De kunde tænke Dem det, saa hade jeg jo haabet – men da Deres Brev kom Dagen forinden, vidste jeg straks, hvad det indeholdt, saa Haabet var nok alligevel en ynkelig lille Spire, det var let at ta Livet af. Da De nu i "Efterskriften" fra i Forgaars ikke omtaler Nervesmerterne, tænker jeg, de kun har været et Memento: at De ikke burde udsætte Dem for Træk og andet Ubehag paa en Vinterudflugt med Jernbane osv.

2 Tak for det tiltænkte Telefon-Hurra, som altsaa hellerikke blev til noget, men Fru Pontoppidans smukke Roser, som Fru Tryde medbragte, hade faaet en Hædersplads lige for Festobjektets Plads, saa de to Venner var alligevel smukt representeret ved Festen. Den gik nydelig. Frk. Lønborg holdt med Rutine og Følelse Festtalen, og jeg svarede med en oratio pro amicitia1. Om Maden og Vinen forbyder min Beskedenhed mig at meddele noget udover, at den bestod i en meget brun (ɔ: kraftig) Suppe, Laks i Mayonnaise og Dyreryg med Rød-, Rhinsk- og Madeira-Vin til – Tærtekagen glemmer jeg nok. – Bagefter fik vi os en Bridge – sammen med mig spillede Fru Schierbeck2 – der er født nogle Timer efter mig – Fru Tryde og Kapt. Lorenzen3 – og det kostede mig 1 Kr. 19 Øre i Kobber Sølv og Sedler.

3 Rink hade skrevet en Sang paa Melodien: Du er rig, du er dejlig! hvilket jo var et meget passende Melodivalg för tilfället, men ved Afsyngelsen intonerede vi vel højt, saa Kvinten sprang – men det var ellers altsammen meget yndigt. Kl.10½ var Lokalet rømmet, for de fleste af Gæsterne rejste 1010 med Toget, og Kl.11 laa jeg i min Seng, glad over, at Dagen var overstaaet. Olga med Mand og Børn var her og er her delvis endnu, men imorgen rejser de, og saa er jeg hurtig tilbage igen i de vante Folder, der passer mig bedst. Tilbage er kun et halvhundrede Breve og Telegrammer, som skal besvares med længere eller kortere Takskrivelser – det er Reversen af Herligheden, og den er ikke ubetinget morsom. Vil De være saa elskværdig at takke Else og Einar for deres venlige Lykønskning – lad os sige foreløbig, saa kan 4 min direkte Tak til dem komme noget senere.

Tak for Opfordringen til at melde mig hos Dem til Frokost en Gang i Terminen; men jeg tror, jeg vil be om at ha det tilgode til en anden Gang. Jeg kommer nok en Dag til Kbhvn. med det første, og jeg kigger maaske ogsaa ind til Dem, men jeg vil nødig forpligte Dem eller mig selv, da jeg hverken kender Dag eller Time for Hjemsøgelsen. Men den kommer!

Det er trist med Else, der saadan bestandig skranter – hvad skal vi gøre ved hende? Godt, at Deres Kone synes at ha det nogenlunde. Lev nu vel begge og paa snarligt Gensyn

Deres hengivne
M. Galschiøt

 
[1] oratio pro amicitia: tale for venskabet. tilbage
[2] Fru Schierbeck: Jane Jacobine Marie f. 12.12.1844 i Nibe, datter af købmand Iver Christian Wibroe. Gift 1868 med købmand, senere konsul Louis Christian Eyben Schierbeck, Helsingør. tilbage
[3] Lorenzen: Aage Valdemar L. (1878-1948). tilbage