Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 9. september 1919

en Tilrettevisning jeg ikke har fortjent

9. Sept. 19

Kære Pontoppidan

Gid De i Stedet for at skrive var kommet selv, alene eller med Deres Kone, saa var vi sluppet allerlettest over den Misstemning, der efter Deres Mening opstod under Opbrudet. – Jeg synes ikke, den var værd at bryde sig om. Vi hade jo tidligere, Deres Kone og jeg, været i noget lignende Situation, og hade fornuftigvis begge glemt det eller ignorerede det den næste Dag, og det kunde vi ogsaa godt ha gjort denne Gang. Maaske skulde jeg ha tiet om den Edithske1 Usandfærdighed, men Deres Kones afvisende Overlegenhed overfor Muligheden af, at nogen af hendes Piger kunde være skyldig, hade irriteret mig, og saa syntes jeg, hun skulde vide, at hun dog hade taget fejl.

2 Men skidt! – La nu alt det være glemt! Ligesom Deres "Sèvresvase", der jo var en Tilrettevisning in optima forma, som jeg dog vist ikke har fortjent. –

Jeg er desværre ude af Stand til – foreløbig i det mindste – at komme ud til Dem – ellers kom jeg – for jeg er vedblivende utilpas og uden mange Kræfter efter mit maanedlange Sygeleje i August. Jeg skrev til Else og spurte om Dem, for jeg hade i sin Tid hørt, at De var i Rørvig, og at Deres Jomfruer2 var taget fra Dem, og saa tænkte jeg, at De hade slaaet Dem ned for Resten af Somren derude, da De jo paa Forhaand ikke var saa særlig glad for Frk. Goldschmidts Hus. Men saa er De altsaa alligevel derude og blir der, saalænge De kan holde det ud.

3 Og saa vil De til Skodsborg. De skulde hellere komme tilbage til Reberbanen. Raffels blir her rimeligvis det meste af September – de har i hvert Fald endnu ikke talt om at flytte ind – men i Oktober staar Huset til Deres Raadighed, dersom De vil benytte det. Her vil De jo langt bedre kunne tilse Flytningen af Deres Sager, naar den Tid kommer. Mig træffer De forhaabenlig i min Hule, hvor De slap mig sidst, skønt jeg maaske nok vilde ha bedre af et lille Tyringe-Ophold, da Gigten desværre har begyndt at melde sig igen med lidt pinagtige Infiltrationer – dog naar de kommer, tænker jeg paa Dem, der dog vistnok har det værre med 4 Nervesmerterne end jeg foreløbig har det med mine Fornemmelser. Jeg har ellers levet et meget stilfærdigt Liv hele Somren uden megen Selskabelighed. Fru Lorenzen og hendes to prægtige Drenge var her i Juli en 3-4 Uger, og dem hade jeg megen Fornøjelse af. Da de rejste, gik jeg til Sengs. – Inge3, der gjorde en glimrende Eksamen, er kommet tilbage hertil og tar herfra til Kbhvn. for at læse videre. Saa det hele er ganske uforandret.

Meddelelserne om Deres Sønner glædede og interesserede mig – ogsaa fordi de viste, at De – trods alle Kurrer, Konflikter og Sèvresvaser fremdeles anser mig for at høre lidt med til Familien. Tak for det!

Med venlig Hilsen til Dem begge

er jeg
Deres hengivne
M. Galschiøt

 
[1] Edithske: Edith var husassistent hos Pontoppidans mens de boede på Reberbanen. tilbage
[2] Deres Jomfruer: formentlig de to tjenestepiger Pontoppidans havde ansat medens de boede hos Galschiøt på Reberbanen. tilbage
[3] Inge: Inge Heiberg-Iürgensen, f. 1901, datter af Galschiøts søsters adoptivdatter Olga. tilbage