Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 22. november 1910
fornyet Diskussion
Reberbanen 22 Nvbr. 10
Kære Pontoppidan
Gennem Steffen sendte jeg Dem eller Deres Frue og Else en Opfordring eller Indbydelse til at gæste mig paa Lørdag-Søndag, naar Else skal til Bal hos Klinkbys1. Jeg syntes, det var den simpleste og naturligste Maade at ordne det paa. Iaftes, da Steffen var herude og fik sig en lille Whist, bragte han den Besked, at det vilde De ikke høre noget om – eller det kunde der ikke være Tale om, det var altfor meget Besvær for mig√ altfor urimeligt osv. – ganske de Indvendinger, jeg havde ventet. 2 Nu har det vel imidlertid ligget og groet i Dem, ligesom forhaabenlig ogsaa Deres mere forstandige Kone, min gode Veninde, har haft Dem under sin haandfaste, sejt udenom Indvendingerne gaaende Behandling, hvorefter vi vel altsaa kan tage Spørgsmaalet op til fornyet Diskussion. Saa meget mere, som Sagen jo nu har forandret noget Karakter. Efter Steffens Udtalelser var der nemlig fra Hr. & Fru Klinkbys Side foreslaaet, at Else skulde bo hos dem, hvorved jo den for dette Hus's Vedkommende befrygtede Natteforstyrrelse gennem den sene Hjemkomst ganske bortfalder og dermed den vigtigste af 3 Deres Indvendinger og Betænkeligheder. Tilbage bliver saa kun den formentlige store Beslaglæggelse af Gæstfriheden, hvilken Indvending straks honoreres med en tyk Streg hen over sig, altsaa slettet. Det var Deres Konto. – Paa min staar kun: Muskel-Reumatisme, et fælt Ord og en endnu fælere Virkelighed. Den gør mig ret ubevægelig, men ikke uimodtagelig for Venlighed fra mine Medmenneskers Side. Jeg synes derfor, at vi skulde bestemme, at i hvert Fald Fru Pontoppidan men helst baade De og bemeldte Frue skulde følge Else herned til Ballet, spise til Middag hos mig, hvorefter Fru Pontopp. fulgte Else til Balstedet og sørgede for Toilettets Ordning. Vi afsluttede 4 saa Aftenen med en lille Lhombre, De overnattede her og efter Frokost næste Dag tog De hjem med den trætte Baldame. Jeg kan ikke bede Dem blive Middag over, da jeg skal ud – hvis jeg da ikke skal ligge til Sengs. – Her kommer nemlig den sidste og værste Indvending mod Arrangementet. Hvis Dr. Tryde, der kommer hjem idag fra Paris, kommanderer mig i Seng paa Salicyl, maa jeg lystre; ti jeg har nu gaaet og trukket med det Skab i snart et Par Maaneder, og det er bare blevet værre. – Men sker det, saa skal De straks efter faa det at vide.
Mange venlige Hilsner
Deres hengivne
M. Galschiøt
