Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Ahlmanns Allé 4. 12. august 1910
følger Deres venlige Kalden
Ahlmanns Alle 4.
12/8 1910
Kære Galschiøt!
Jeg har ikke kunnet svare Dem før, fordi jeg måtte have min Kones Tilladelse til at rejse herfra, og hun kom først iaftes. Det var mig selv, der havde sendt Bud efter hende for at få Lejligheden bragt i beboelig Stand og√ for overhovedet at kunne begynde lidt Hjemmeliv igen, og så vilde det jo have√ taget sig lidt sært ud, om jeg havde modtaget hende med den Besked, at nu stak jeg af og lod hende sidde her mutters alene. Børnene er nemlig stadig borte og kommer først i næste Uge. Nu har vi talt om Tingene, og det viser sig at være så heldigt, at hun allerhelst vil være 2 af med mig. Jeg følger altså Deres venlige Kalden og kommer imorgen, Lørdag, til Middag og bliver til Søndag Aften.
Jeg glæder mig til at gense Dem og til at gøre Honnør for Rekruten fra 64 (Obersttitlen har Rist frabedt sig overfor mig.) – Min Kone sender Hilsen til begge. Hun truer med, at hun, dersom Vejret bliver godt på Søndag og dog ikke altfor godt, vil komme til Helsingør og afhente mig√. Men hun har nu så meget af Munden og gør såmænd ikke Alvor af det.
Med Tak og Hilsen
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
