Astrid Ehrencron-Kidde til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Gentofte. 7. september 1910

skuffet at De slet ingen fandt

Gentofte Onsdag 7de Sep. (1910)

Kære Hr. Henrik Pontoppidan!

Nej, det er da Dem, der ikke maa være vred paa mig, for det har De jo egentlig Grund til, at jeg først nu takker Dem for det store Arbejde, De har gjort for mig. Men jeg haaber paa Tilgivelse, naar jeg undskylder mig med, at jeg har været saa rent overvættes hjemsøgt af Hovedpine hver eneste Dag i den sidste Uge, og nervøs Hovedpine af den Art, at Hjernen er ganske sløvet.

At jeg blev skuffet, tør jeg jo ikke nægte, det vilde vel ogsaa være unaturligt, 2 især skuffede det mig, at De slet ingen fandt, der duede. Jeg troede i hvert Fald paa et Par af Willéns Fortællinger, og nogle af de jyske (som "Madonna", "Uret", og "Forældrene").

Men nu maa De ikke være vred paa mig, hvis jeg alligevel forsøger at faa dem ud, og synes, at jeg har misbrugt Deres Tid til et forgæves Arbejde.

Og saa er der jo kun for mig at haabe paa, at De, kære Hr. Pontoppidan, maa synes bedre om min Bog, som jeg haaber at kunne sende Dem i Løbet af Efteraaret, end om disse Fortællinger, som jeg selv var saa glad for. Og saa, at De 3 og Deres Hustru rigtig, rigtig snart vil komme herover en Aften. Nu har jeg ikke Hovedpine mere, og vi længes efter Dem!

Endnu en hjærtelig Tak for det store Arbejde fra

Deres ærbødigst hengivne
Astrid Ehr-Kidde