Carl Dumreicher til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 23. januar 1933
breve ukendte
23/1 331
Kære hr. Henrik Pontoppidan
Lige inden jeg [om] en ugestid igen tager til Sverig (resten af sommerferien i vinterkulde), kommer Deres brev2. Hjærtelig tak for tilsendelsen. Begge breve var mig ukendte og kan nu skaffes fra redaktionen ogsaa til Randrusianersamfundets arkiv. Hertil min allerhjærteligste tak for den hyggelige og fornøjelige aften hos Dem i lørdags. Med de venligste hilsener
Deres hengivne
Carl Dumreicher