Carl Henrik Clemmensen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Nationaltidende, København. 6. juni 1929
Hyldestfest i Dyrehaven
| Nationaltidende. Redaktionen. |
København, d. 6.6 1929 |
Kære Hr. Henrik Pontoppidan!
Tak for Deres Udtalelse om Begivenheden i Lund og Københavns Universitet. Jeg erfarede selv Gang paa Gang i Skaane, hvilken Glæde de Ord havde vakt derovre.
Netop denne Udtalelse foranlediger mig nu til at henvende mig til Dem, i det jeg i disse Dage arbejder med en Plan, som just tager sit Udgangspunkt deri.
Planen gaar i Korthed ud paa at indbyde Verner von Heidenstam, som netop fylder 70 Aar den 6. Juli, sammen med Lundenseren Anders Österling (ev. ogsaa Karlfeldt) 2 til en Hyldestfest i Dyrehaven, hvor Adam Poulsen vilde stille Friluftsteatret i Ulvedalene til Disposition. Ved denne Fest skulde der da bringes nutidig svensk Digtning den Tak fra dansk Aandsliv, som De med saa stor Vægt har efterlyst. Vilh. Andersen skulde tale om svensk Literatur – og dansk! Lunds Studentsångförening og vore egne Studentersangere skulde synge danske og svenske Sange, den kgl. Ballet danse Brudedansen af "Et Folkesagn" o.l. Men vigtigst var det vel, at de værdigste Repræsentanter for dansk Digtning under en eller anden Form hyldede Svenskerne. Kunde det tænkes, at vi gav dem en dansk Bøgekrans til Gengæld for de svenske Laurbær? Eller bare Blomster? Dette Punkt maa jo nærmere overvejes.
3 I mine Øjne staar og falder det hele dog med, hvordan De stiller Dem til det. Kunde det tænkes, at De i et Digt vilde hylde de svenske Kolleger – det kunde vel saa reciteres af Adam P., Bodil ipsen eller en anden – eller muligvis hellere i en Sang? Og vilde De ved Deres personlige Tilstedeværelse bringe Festen op i det rette Plan? Maaske selv sige – bare to Ord?
Bagefter tænker jeg mig, at man med Lampions og Fakler skulde gaa til en Festsouper paa Bellevue Strandhotel.
Vilh. Andersen, som har givet Tanken sin Tilslutning, pegede paa det ganske kuriøse, at for 100 Aar siden søgte man at gøre noget lignende, idet Tegnér 14 Dage efter Promotionen i Lund med en Del andre Svenskere var indbudt til en Fest i Dyrehaven, der imidlertid faldt lidt 4 mat ud, fordi den manglede den rette Tilslutning. Nu har vi en Lejlighed til at takke Sverrig for den Venskabshaand, det to Gange med 100 Aars Mellemrum har rakt os!
Vore Blade vilde gerne forestaa hele det praktiske og økonomiske Arrangement, hvis et "Velfærdsudvalg" vilde stille sig aandeligt i Spidsen. Vil De ikke give Deres Navn hertil?
Før kan vi naturligvis intet foretage os. Jeg afventer i Spænding Deres Svar1.
Med gode Ønsker for Deres Helbred og venlige Hilsner
Deres ærbødigt hengivne
Carl Henrik Clemmensen
