Carl Henrik Clemmensen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Dagens Nyheder, København. 12. april 1935

værdig til at tolke Folkets Stemning

Dagens Nyheder
Redaktionen
Ved Stranden 18
København K., 12. April 35.

Kære Hr. Henrik Pontoppidan,

Efter 3-4 Aars Fravær i London er jeg for faa Maaneder siden vendt tilbage hertil og har nu bl.a. overtaget Redaktionen af Dagens Nyheders Søndagstillæg.

Vi forbereder et særligt Festnummer i Anledning af Kronprins Frederiks Bryllup med Prinsesse Ingrid af Sverige den 24. Maj. Hvad man end kan mene om det royalistiske Spørgsmaal, kan det dog ikke nægtes, at det – som vor Gesandt i Stockholm udtrykte det over for mig fornylig – er en virkelig lykkelig Forbindelse i flere Henseender: politisk lykkelig, fordi den knytter Sverige og Danmark nærmere sammen og dermed hele Norden, thi ogsaa i Norge sidder jo en svensk Kronprinsesse; slægtsmæssig lykkelig, fordi Prinsesse Ingrid er Datter af et saa højtbegavet og sundt Kongehus som det svenske.

Er der nogensomhelst Mulighed for, at De, kære Hr. Pontoppidan, kunde tænke Dem at skrive bare 3 eller 4 smaa Vers til denne Lejlighed, som kunde give Udtryk for, hvad den gamle Skjald, der digtede Digtet, vi aldrig glemmer, om Genforeningen, føler ved denne Begivenhed i de to Nationers Historie? Eller De maaske hellere vil gøre det i nogle Prosalinjer? Jeg staar jo her overfor et Enten-eller. Et Bryllupsdigt fra anden Haand end Deres synes næsten paa Forhaand bestemt til at blive banalt.

Jeg vilde være Dem taknemlig, om De vil skænke Sagen en Smule venlig Overvejelse. Skulde De komme til det Resultat, at De ikke ved denne historiske Lejlighed atter en Gang vil træde frem for Folket som den Digter, der ene er værdig til at tolke dets Stemning, maa jeg da ikke bede Dem overveje noget andet:

Jeg bestræber mig for lidt efter lidt at skabe en Standard for vort Søndags Magasin, som samtidig med at det imødekommer den moderne Tids Krav, opretholder en Standard, der er baade vort gamle Blad 2 og det gyldendalske Forlag værdig.

De vil sikkert kunne indse, hvilket uhyre Bidrag hertil det vil være, om jeg bare en eneste Gang nu i Starten kunde bringe blot en eneste lille Ting fra Deres Haand. Skulde De føle Dem uoplagt til for Tiden at skrive noget nyt, eksisterer der da ikke i Deres Skrivebordsskuffe et eller andet hidtil utrykt Manuskript – en Kronik, en Novelle, et Brev, en Betragtning eller lignende – som De kunde tænke Dem at overlade mig til Offentliggørelse?

Jeg haaber, at Deres Helbred er godt for Tiden og sender paa Forhaand med mine varmeste Hilsner en Tak for den venskabelige Overvejelse, De muligt vil give Sagen1.

Deres ærbødigst hengivne
Carl Henrik Clemmensen

 
[1] Sagen: Pontoppidans svar herpå kendes ikke. tilbage