Sophus Claussen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Forchhammersvej 25. 28. oktober 1901
En opmuntring
Forchhammersvej 25III
Kbhv. V.
28/10 1901.
Kære Hr. Henrik Pontoppidan.
Deres Spydighed1 glæder mig uden at smærte mig. Drachmann, ved De, havde "Koner i Himlen"2, og – – – jeg havde muligvis mine bedste Hjælpetropper i Italien. I tre og en halv Uge var jeg væk, og imens brast Danmarks Rige af min Haand. Jeg kan forsikre Dem, at Danmarks Rige da ikke har hvilet i min Haand tilforn. Jeg kan fortælle Dem, en anden Gang, en Sommersaga, der gik forud for dette Efteraar – – – om hvorledes Rygtet om mit Oprør paa Forhaand skræmte Forbundsfællerne tilbage, om hvorledes Parolen om min Bogs Uforstaaelighed paa Forhaand blev udspredt, saa at endog Højreanmelderne slugte 2 den.
Nu maa jeg virkelig citere Paul Heyse3 (og G. Brandes):
| Wer sich an Andre hält, Dem wankt die Welt. Wer auf sich selber ruht, Steht gut. |
Sich selber og – sit Forlag – paa de to Magter kan man endnu hvile, saa længe man har gode krigerske Nykker.
Men tro ikke, at De drypper sydende Beg paa en utaknemlig. I vore Forældres Sprog blev en Lussing kaldt "en Opmuntring".
Med Hilsener
Deres ærbødige og hengivne
Sophus Claussen