Inger Holt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Rådhusgatan 64, Östersund. 20. september 1937

Storstadsnykker

20/9 [19371]. Rådhusgatan 64, Östersund.

Kære Hr. Forfatter Dr. phil. Henrik Pontoppidan.

I Lørdags modtog jeg en Pakke, hvorpaa jeg straks kendte Deres Haandskrift; jeg anede jo nok, hvad den indeholdt, men at jeg skulde komme til at eje et saa udsøgt Eksemplar af Lykke-Per2, det havde jeg unægtelig ikke drømt om. Mange, mange Tak for den smukke Gave. Mit Arbejde med Korrekturlæsningen har kun været mig en Glæde, og jeg har aldeles ikke fundet det kedeligt; af og til har det knebet at faa tilstrækkelig Tid tilovers, saa det kom til at gaa lidt langsommere, end jeg oprindelig havde beregnet; jeg haaber nu meget, at jeg har skilt mig fra mit Hverv paa en saadan Maade, at De kan være tilfreds.

Ogsaa en hjærtelig Tak for det sidste Brev.

Jeg sidder nu endelig højt op i det høje Nord. Klimaet her er adskillig barskere end i Skaane og Danmark. Vi har allerede haft den første Sne for 8 Dage siden, og det har været meget koldt, men det synes nu at blive lidt mere i Retning af, hvad vi forstaar ved Septembervejr. Træerne og Buskenes Farver er dog allerede Oktobers. Løvet falmer iøvrigt ualmindelig smukt heroppe, og Luften er meget frisk og ren. Vegetationen virker for den der kommer fra Skaane og Danmark meget lidt frodig, Træerne virker tynde og spinkle, men fine og pyntelige, særlig Birketræerne, hvoraf mange nu har helt gule Blade. Uvilkaarligt antager det danske Landskab en næsten tropisk 2 Karakter i ens Fantasi paa Baggrund af denne Egns Barskhed. Men trods Barskheden og Naturens noget strengere Karakter, maa man tilstaa, at ikke mange Byer har en saa skøn Beliggenhed som Östersund med Sø, Skov og i Baggrunden høje Fjelde. De nærmeste Fjelde, Oviksfjeldene, har vi allerede stiftet Bekendtskab med, idet min Mand og jeg tog en Fodvandring paa nogle Dage, inden vi indrettede os i den Lejlighed, som vi skulde bo i de første 2 Maaneder. Paa den Tur saa vi baade Lapper og Rener. De Veje, vi gik ad, kan man næppe kalde for Veje, det var kun Stier oven i Købet til Tider kun en med Røse angivet Retning, og denne "Sti" var faktisk den eneste Forbindelse mellem de 2 Steder, hvor vi overnattede, tillige den officielle Postvej. Posten besørges af en Lap, som med en utrolig Fart og Adræthed løber i det meget ujævne Terræn, hvor almindelige Mennesker, som undertegnede, trods solide Støvler ret hurtigt bliver træt og øm i Benene. Det er første Gang i mit Liv, at jeg er blevet stillet overfor saa uberørt Natur. Jämtlands Fjelde er jo ikke i den Grad kortlagte og afmærkede for Turister som Alperne.

Selve Östersund By viser sig tydelig som en ny By; den stammer fra det 18de Aarhundrede og har i Bevidstheden om at være Hovedstad for Jämtland og Härjedalen ikke saa faa Storstadsnykker f. Eks. m. Hensyn til prangende Gadebelysning og store offentlige Bygninger. Herfra danner dog Kirken en Undtagelse. Det kirkelige Liv præger efter Sigende kun i ringe Grad Byen, men karakteristisk nok for en svensk By, findes der mange Sektkirker.

3 De fleste Beboelseshuse er, som man kunde vente, bygget i Træ, men Sten anses nok som det fornemste Materiale, for Avisernes Bygninger er alle opført i Teglsten.

Skal man søge Minder om gammel Kultur maa man over paa Frösön, hvis Navn, som overhovedet mange Stednavne her viser tilbage til hedensk Tid. Kirken paa Frösön har mere Stil end Östersunds og har Minder, hvis Indskrifter stammer fra Tiden før 1645, altsaa virker saa temmelig hjemlige paa en Dansk3.

Dansk forstaas iøvrigt ikke heroppe selv af dannede Mennesker, saa uden for mit Hjem, først og fremmest i Butikkerne, maa jeg forsøge mig med Svensk.

Jämtländingerne synes at være en meget livlig Folketype med udpræget Sans for Humor. Selve Östersundsbeboerne mindede mig i Begyndelsen en Del om Københavnerne. Jeg havde ventet at træffe tavse og tænksomme Bysbeboere, der var gjort indesluttede af Mørke og Kulde, men fandt lige det modsatte.

Min Mand og jeg har endnu ikke faaet megen Omgang i Byen. Vi har dog været ude hos en af min Mands Kolleger4. Han inviterede os paa den jämtlandske Nationalret, Surstrømming, noget der kræver megen Træning, inden det kan blive en Nydelse at fortære. Surstrømming er en Sild, som spises raa, men nærmest i halvraadden Tilstand, den virker nærmest som en barbarisk Ret fra en fjern Fortid, og synes, da den kræver mange Snapse for at glide ned, at være en udpræget maskulin Nydelse. Vort første Indtryk af Östersunds Selskabelighed blev ikke saa forfærdelig 4 gunstigt. "Spiritus" fandtes næsten kun i flydende Form. I Byen findes aabenbart adskillige Foreninger, som dog væsentlig synes at have de samme Medlemmer, og hvis Formaal man har en Mistanke om er af selskabelig Art. Vi er blevet indvalgt i den humanistiske Forening og har paahørt et Foredrag om den svenske Filosof Phalén5. Efter Foredraget ventede min Mand en Diskussion, men man gik hurtigt over til Soupé og anden Underholdning.

Teaterlivet holdes oppe af omrejsende Skuespilselskaber. I Gaar aabnedes Sæsonen med et fransk Lystspil af Pierre Chaine6, men hverken Spillet eller Dramaet rakte syndelig højt op. Biografer findes der naturligvis her i Byen, men heller ikke denne Side af Forlystelseslivet kan have nogen særlig Tillokkelse for os, da Stykkerne først og fremmest synes at være beregnet paa at skaffe Militæret, hvoraf her findes en stor Mængde, nogle lette lystige Aftener.

Vi nyder derfor først og fremmest Hjemlivet og er for en stor Del henvist til Bøger, men det trives vi ogsaa udmærket ved, naar dertil kommer den smukke Natur, saa har man jo egentlig hvad Hjertet kan begære.

Fra den 1. Oktober flytter vi ind i en Lejlighed, hvor vi saa haaber at faa stadig Bolig, saalænge vi bliver i Östersund. Huset, vi skal bo i ligger højt og frit lidt udenfor Byen, saadan som vi altid har ønsket at bo og ligger desuden i Nærheden af Skov, saa at man straks er ude i den frie Natur, naar man gaar uden for sin Dør.

Nu til Slut endnu engang hjertelig Tak for Gaven og for al Deres store trofaste Venlighed imod mig.

De allerhjerteligste Hilsener ogsaa til Deres Datter

Deres hengivne
Inger Cavallin.

[nedad i venstre margin:] P.S. Ogsaa min Mand glæder sig over […?] og sender mange Hilsener

 
[1] jf. korrekturlæsningen på Lykke-Pers syvende udgave, som udkom 15.9.1937. tilbage
[2] udsøgt Eksemplar af Lykke-Per: iflg. brev fra Ingeborg Andersen af 14.9.1937 drejer det sig om et eksemplar af indbindingen i helskind. tilbage
[3] Danmark-Norge afstod Härjedalen og Jämtland til Sverige ved freden i Brömsebro 1645. tilbage
[4] Samuel Cavallin underviste på Östersunds högre allmänna läroverk. tilbage
[5] Phalén: Adolf Phalén (1884-1931), grundlægger af den såkaldte Uppsalafilosofi, en parallel til den logiske positivisme. tilbage
[6] Pierre Chaine: (1882-1963) fransk dramatiker, direktør for Grand Guignol-teatret i Paris. tilbage