Jørgen Bukdahl til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Askov. 1. januar 1930 (omtrentlig datering)
Jeg har opnaaet at blive klemt
"Bjærget" Askov, Vejen
[ca. 1.1.19301]
Kære Hr Dr. Henrik Pontoppidan!
Er paa en lille Ferietur hjemme hos min gamle Mor. Min bedste Tak for Julehilsenen.
Da jeg satte Dem ind som Centralskikkelsen i "Dansk n. Kunst"2 var jeg ikke ganske sikker paa om De led det vel. Sagen var den: at for at gøre det maatte jeg foruden at prøve paa at være Deres Forstaaer ogsaa være Deres Medvider. Jeg maatte røbe hvor De ved at opbyde hele Deres Kunst havde skjult. Jeg maatte bryde noget af Deres Borgfred. Hovedporten var lukket, – jeg maatte snige mig ind ad Bagdøren. – Thi det var ikke Deres litterære Indsats, der vedkom mig, – men den u-litterære, d.v.s. Karakteren i Kunsten, Meningen, Modet, det u-kunstneriske der alene sikrer Kunsten det lange Liv. Deres litterære Kunst har jo været analyseret atter og atter og faa er dér kommet videre end Vilh. Andersens sprælske og skotsktærnede Forstaaelse, lige til nu sidst Elster3 har alle bygget paa ham, altsaa Ørneflugt som uundgaaeligt Ledemotiv. Det er den Nøgle De har rakt og den lukker op til mange rigtige Ting. Jeg brugte den ikke[;] den fører rundt Borgen, paa Svalegange, giver Udsyn og Indblik. – Men Deres Værksted er stængt. 2 Men mere end i dansk Litteraturhistorie har De Andel i dansk Aandsliv og det i Kraft det4 den Ethos der der5 er det positive i Deres Værk, det opbyggende og forkyndende (at alt dette skifter Fortegn ude i Tidsbilledet kan jo kun vildlede dem, der har glemt, hvad Dialektik er, det fineste i 60ernes Aand, det der da retorisk blev svindlet med især af Rasmus Nielsen).
Det var her jeg maatte bryde ind ad Bagdøren og med en Nøgle jeg da havde smedet – saaledes kom jeg da til at læse Deres Forfatterskab i Lyset af en Replik: at De var et Guldalderbarn der var født paa den gale Side af Søren Kierkegaard, om dette Guldalderbarn som Per Sidenius skrev De jo Deres Hovedværk selv om det privat-biografiske og det digteriske ikke er analogt.
Men Tak for Deres Hilsen og undskyld at jeg ikke har kunnet sende Dem Bogen6 – jeg har været maattet være noget nøjeseende med min Økonomi for at bjærge mig igennem og redde min Uafhængighed. Og det har ikke altid været let. Jeg har i 5 Aar boet uden for Landet, i Oslo og biet paa aabne Vande i Danmark.
Jeg har opnaaet at blive klemt mellem den folkelige Grundtvigianisme og den litterære Brandesianisme, – jeg vil nu se om min Bog kan taale Trykket. Og bie. Thi det er jo saa at i Danmark maa Modet formidles til Taalmod hvis det ikke skal visne.
Med Hilsen
Deres ærbødige
Jørgen Bukdahl
