Marie Bregendahl til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Ved Amagerport 3. 24. april 1927
vil ikke "lyve" sig frem
Amagerport 3 d 24/4 - 27
Kære Hr. Henrik Pontoppidan!
Jeg takker Dem af et rørt Hjærte for Deres lige saa elskværdige som anerkendende Ord. De ved slet ikke hvor godt det gjorde mig, at De – just De – talte saa smukt til mig.
Men De ved heller ikke, hvor ondt det gør mig, at De altid skal være pint og hærget af Sygdom. Kun at kunne "læse i Ny og Næ" og ikke skrive. Ak, hvor man da selv maa være at misunde.
Ogsaa for Deres og Deres Hustrus hjærtelige Lykønskning til Legatet1 takker jeg. – Ja, det var en dejlig Sum for en fattig Skribent, at faa sendt Anvisning paa, uden 2 at have foretaget sig nogetsomhelst derfor, – ikke mindst for den, der er vant til at blive forbigaaet, og derfor heller intet ventede sig. – Men kender jeg Forholdene i Danmark ret, da vanker der ikke noget saadant rart, uden at der følger Hundreder af Naalestik med. – Vel? – Især da ikke for den, der, som De skriver, ikke vil "lyve" sig frem.
Endnu en Gang, Tak for Deres smukke Brev, mange venlige Hilsner og alle de bedste Ønsker jeg ved for baade Dem og Deres Hustru.
Deres hengivne
Marie Bregendahl