Marie Bregendahl til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Ringsted. 23. juli 1927
til ingen staar jeg i saa dyb en Gæld
Ringsted d 23/7 - 27
Kære Hr. Henrik Pontoppidan!
Maa ogsaa Undertegnede føje en ærbødig Hilsen og Tak til alle de andre, der paa Højtidsdagen vil strømme Dem imøde?
Fra min Ungdoms tidligste Dage har jeg fulgt hvad De skrev, beundret det, levet og lidt med Bøgernes Indhold saavelsom med det altid vibrerende, fintmærkende Sind, der aabenbarede sig bag de skrevne Ord. Ingen dansk Forfatter har tilnærmelsesvis betydet saa meget for mig som Henrik Pontoppidan, til ingen staar jeg i saa dyb en Gæld, – og det især for den Blanding af Kunstnerens ydmyge Bøjning for Menneskelivet og Menneskets mandige stolte Rejsning, jeg fandt i Værkerne.
Ja, nu er Deres Lokker hvide og Deres Pande har Smerten furet, og naar Menneskesindet har spejlet baade Livets Fryd og Livets Nød og Erindringen sidder med Favnen fuld af Menneskeliv og Menneskedød, saa bliver vel Ord saa ligegyldige og al Lovprisning har mistet sin Glans.
Blot Tak da, for hvad De gav, af Hjærtet ærbødigst Tak!
Deres hengivne
Marie Bregendahl
