Georg Brandes til Henri Nathansen
1. august 1915
Menneskeheden en horribel Bande
[Søndag] 1 August 15
Kære Nathansen
De tager Dem Menneskers Omdømme mere nær end fornuftigt er. Da jeg var 28 Aar, spurgte jeg i min hellige Naivitet Renan, hvorledes Napoleon III, hvem han ofte saa, bar de voldsomme Angreb paa ham, som Aviserne daglig bragte, og han svarte med en Stemme, jeg husker: "Nu, han er Filosof." Det er det, som De ogsaa bør være. Mundsvejr er ingen Blæst som kan gøre Indtryk.
(De synes ikke at have læst de 3 store Artikler mod mig af Vilh. Andersen1, hvori han i forrige Uge i Nationaltidende for første Gang demaskerede sit hele Had).
Men jeg vil besvare Deres Spørgsmaal.
2 Jeg selv er i Kjøbenhavn. Jeg har været i Rørvigs Strandhotel og spist ved et lille Bord sammen med nogle gamle Venner af mig H. V. Clausen's2, Fru Smith, disses Veninde, og Rungs, der om et Par Dage vil være her tilbage. De har boet en Maanedstid i Rørvig, men har jo havt ugunstigt Vejr.
Man kan jo ikke andet end daglig tænke paa Krigen, jeg bombarderes med Indlæg fra alle Sider, engelske, tyske, franske. Intet gaar efter Programmet. Det synes som om Dele af russisk Polen nu vil blive østerrigske. Men Posen bliver nu Preussens Crux.
Min unge Svigersøn er i Rusland og skriver, han der har set det frygteligste Slag, han endnu har oplevet.
3 Jeg har længe vidst, at Menneskeheden er en horribel Bande, og skønt de Danske ikke er hjertevindende, synes jeg ikke, de er stort værre end Resten. Jeg har set galiziske Jøder i Horder; de er, selv i Karlsbad, langt urenligere3 end de Danske og jeg maatte sande Fyrst Poul Dolgoruki's vittige Ord, at han holdt sig oppe i den øvre Del af Karlsbad, "for gaar jeg ned, saa bliver jeg Antisemit, og jeg vil ikke være det".
Jøderne, der som Helhed dog er mere begavede, er langt ulideligere end de Danske. Tal med dem, der forestaar Velgørenhedsarbejdet blandt danske Jøder: altid utilfredse, fordringsfulde, utaknemmelige.
Ja, jeg misbilliger, at De med Deres Smule Erfaring føler Troglodyt4 Længsler, 4 da skulde jeg (endda med flere Erfaringer) for 26 Aar siden have trukket mig tilbage fra Forretningerne. Men nej! jeg har roligt (eller uroligt) fartet om, som selve Odysseus, og er blevet beskyttet af Athene og forfulgt af Neptun, mens jeg kyssede Kirke og narrede Polyfem. I Deres Alder talte jeg rundtom i Skandinavien og saa Verdensudstillingen i Paris, jeg var en glad ung Mand med mange Sorger, Kjærester og Planer. Fanden være Eneboer. Tidsnok døer de, som var omkring En.
Saaledes talte Kohelet5: Nyd altsaa Livet, før Sølvsnoren springer og Guldvasen knuses og Kruset brister ved Brønden og Hjulet ruller ned i Regnbrønden og Støvet vender tilbage til Jorden og bliver hvad det først var, Forfængeligheders Forfængelighed!
Deres G. B.
