Georg Brandes til Henrik Pontoppidan
18. juni 1915
evolving Europe? jeg ser kun Nationalhad
Kære Henrik Pontoppidan
Tak for at De idag lod mig vide, De havde faaet et godt Indtryk af den store Pakke Papir. Dens Mangler vil jo til sin Tid Kritiken nok fremhæve, ellers var den overflødig; men jeg sætter naturligvis mere Pris paa, hvorledes Bogen virker paa de saakaldte Lægmænd end paa de professionelle Anmeldere. Jeg kender ikke 1/10 af Goethe-Biografierne, men hvis√ jeg tør slutte fra dem, jeg kender, til de andre, er jeg den første, der Trin for Trin har forfulgt Goethes Udvikling baade i Videnskab og Kunst.
For at behage i Tyskland havde Bogen maattet være tyskerbegejstret, men dertil kunde jeg ikke overvinde mig. Og udenfor Tyskland, 2 i England og Rusland, er Interessen for klassisk tysk Literatur i Øjeblikket saa ringe, at man opsætter Oversættelser, til Krigen er forbi.
Krigen er jo ogsaa adskilligt vigtigere end hvad der ellers foretages, og den udvikler sig mer og mer til en Elendighed, som Europa ikke i halvhundred Aar kommer over.
Hver af os er jo nødsaget til at føle sin egen lille personlige Skæbne dybere end hvad der sker den store Almenhed. Men dette er dog Baggrunden og mer end det, en stadigt indgribende Magt.
De nævner ikke noget om Deres personlige Stemninger og Tilstande. Jeg maa frygte, at denne Taushed ikke er for det gode. Men undertiden piner det, naar man spørger.
Jeg bombarderes fra de forskellige Lande, 3 især fra Nordamerika, med Spørgsmaal om hvad jeg tænker om "evolving Europe". Derovre tror man endnu paa en historisk Evolution.
Jeg ser kun det stigende Nationalhad, den dermed følgende Fordummelse og et Haglvejr af Ulykker.
Lev saa godt De kan.
Deres Georg Brandes
18 Juni 15, Waterloodagen.
