Georg Brandes til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Brøndums Hotel, Skagen. 4. september 1915
nyt Fjæs paa Væggen paa Brøndums Hotel
Skagen. Brøndums Hotel
4 Sept. 15
Kære Henrik Pontoppidan Tag mod en Hilsen fra dette smukke Sted, som De kender saa godt, og hvor man imorgen vil indføre mit gamle Fjæs paa Væggen ved Siden af Deres Hoved, idet man flytter om paa Billederne for at give mig et Selskab, der passer for mig, imellem de mange Malere og Malerinder. De husker nok den lange Række af huggede Hoveder i den gamle Spisesal.
Jeg har været her lidt over en Uge i fuldkommen paradisisk Vejr, høj Luft, ren Himmel af lysere blaa Farve for neden og herligt mørkeblaa under Kysten, skiftevis Blæst og Stille, altid varmende Sol og derefter Stjerner. Efter lang Tids Sløvhed er jeg bleven flittig paany.
Jeg tænker tidt paa Dem og Deres Hustru, med Sorg over denne langvarige Sygdom. Det forekommer mig, jeg hørte sige, De begge vilde tage Ophold i Kjøbenhavn, véd ikke om det er rigtigt.
Jeg var glad ved at træffe Dem hos Nathansen i Sommer. Ham har jeg siden ikke set, men jeg kan 2 ikke billige, at det mer og mer bliver en fast Forestilling hos ham, at han skal og bør trække sig ud af Berøring med Menneskene. Hvorledes skal en Dramatiker skrive uden stadig Berøring med denne Dyreart! Vi saa, hvorledes den stakkels Gustav Wied blev ved at tære paa gamle Erindringer. Der staar i Bladene, at der snart kommer et nyt Bind af Dem. Saa meget des bedre.
Hotellet her er ganske fuldt, har vel ca. 80 Mennesker tilbords, men ikke én interesserer mig. Jeg har Fru Talitha Schütte at tale med undertiden; hun boer i en Udkant af Byen, en halv Times Gang herfra.
Anchers er overmaade rare og brave, men han, der i Aar har saadant Held med sig, at han sælger alt muligt, selv det ældste og det svageste, – i to Maaneder for over 20,000 Kr. – maa efter sit Væsen bevare sit Humør skidt. Hun er anderledes ligevægtig og maler ivrigt.
Levvel. Da vi ikke er tyske vil jeg slutte uden at nedbede nogen Guds Straf over England. Den gamle Herre synes iøvrigt at holde med Tyskerne. Jeg glæder mig over, han ikke har slaaet min Svigersøn ihjel, men gjort ham til Kommandant.
[fortsætter opad i venstre margin:] Deres hengivne Georg Brandes
