Georg Brandes til Henri Nathansen
Sendt fra Taormina, Italien. 15. marts 1913 (om dagen)

lidenskabeligere end for 25 Aar

Grand Hôtel Metropole
Taormina (Sicilia)
[lørdag] 15 Marts 13
Cæsars Dødsdag, min Langfredag1.

Kjære H. N.

Papiret kom iaftes, netop som jeg kun har ti Sider Skrivpapir tilbage. Jeg er Dem meget taknemmelig. Nu er det ikke Deres Skyld, om jeg forbliver gold. Men jeg har om Afrika skrevet 3 Artikler, c. 50 Sider, og en om Billedhuggeren Giacomo Serpotta√ (til Berlingske) paa c. 20 Sider, saa jeg er ikke helt gold endnu. Desuden skrev jeg et Par Smaaartikler til Tilskueren.

De skal ikke haane mig, fordi jeg vil erstatte Dem Deres Udlæg. Det er ingen Skam for Dem at modtage de Kroner, De har lagt ud. Derimod er det forbandet ærgerligt – hvad jeg nok anede – at de 150,000 er Løgn af Koppel. Hvorfor lyver han?

2 Rung, der er kommen, sagde mig at De er i Gang med et nyt Mesterværk. Tant miens! Han har ellers Ledevand i Knæet. Frk. Bertha Knudtzon har ligget syg af Feber siden jeg kom hertil. Jeg er berørt derover.

Her er iøvrigt Sol, Varme, det vide lyse Hav udenfor mine Vinduer. Jeg lider saa godt de Ord hos Homer polyfloisbojo thalassis, dette polyflöjsböjo gengiver Havets Brusen, og som det klinger her, hvor Kykloper og Læstrygoner boede.

Jeg er heldigvis rask, og lever saa vel, som man kan, naar Ens Hjerte er i Hongkong.

De vil vide naar jeg kommer til Danmark. Jeg har ingen fast Plan. Gik det efter mit Hoved, kom jeg der vist aldrig. Var der ikke et Par Mennesker rent privat, som De og et Par andre, existerede det Land ikke mer for mig uden som Trykkested, for Sprogets Skyld. Jeg skal tale i Neapel til 3 April jeg gaar derfra til Rom, bliver der vel en fjorten Dage, gaar en Uge til min Datter i Berlin og er i de første Dage af Maj rimeligvis i Kjøbenhavn, hvor vi da vil drikke Deres Skaal for alt det Held De har havt med Dem.

Er det ikke skrækkeligt, i min Alder at være lidenskabeligere og stemningsfuldere end for 25 Aar. Og det er jeg arme So.

Jeg ser De var til Fest for Høffding. Jeg under ham alt Godt og har efter Evne skrevet til hans Ære, men han har aldrig havt Djævlen (eller Englen eller Guden) i Kroppen. Jeg husker ikke én Sætning, han har skrevet. Hvor han passer til det lille Land!

4 Kunde jeg skrive Noveller, skrev jeg en

Den traadløse Ariadne2

I vore Dage da den traadløse Telegraf har erstattet den tidligere, har er ogsaa den moderne Ariadne blevet traadløs, skønt det var Traaden, der var hendes egentlige Særkende.

Jeg kender en Theseus, der gik vild i Labyrinthen, fordi Ariadne, da han rakte Haanden ud efter Traaden, svarte: jeg er moderne, altsaa traadløs3.

Nu er jo Labrinthen udgravet af Dr. Evans og flere af mine franske Venner har set den. Men jeg er en utaalmodig Sjæl og gaar bestandig vild i den, saa godt jeg i Grunden kender den.

Deres G. B.

 
[1] min Langfredag: GB anskuer således Cæsar som en slags Kristus. Kirkens Langfredag var iøvrigt 21.3.1913. tilbage
[2] Ariadne: dagbogen 15.3.1913: "[2 linier udklippet] Den traadløse Ariadne". Do. 16.3.1913: "Fandt intet Nyt om Ariadne." – En anekdote om den traadløse Ariadne er indlagt i GBs rustale 23.9.1913, se Napoleon og Garibaldi. Medaljer og Rids, 1917, s. 281. tilbage
[3] traadløs: GB tænker utvivlsomt på Talitha Schütte der er på rejse i det fjerne Østen. tilbage