Georg Brandes til Henri Nathansen
Sendt fra Wien. 27. november 1912
en Hexekedel
27 Nov. [19121]
Kjære Henri Nathansen
Denne By2 er virkelig hvad jeg 1885 kaldte den en Hexekedel. Der skal mine gode Nerver til at holde den ud. Der løbes Storm paa dem fra Morgen til Aften. Det snurrer i Ens Hoved, man prøver fem Dage i Træk paa at erobre Tid til at tage sig 2 et Bad – forgæves. Jeg har gjenset gamle Bekjendte, et Par gamle Venner, der er tro, en sjælden og dyrebar Ting. Man viser mig Velvilje og Hengivenhed, en ung Pige endog en barnlig hero-worship, som hendes Moder siger. Og jeg har endda (efter Sigende, thi jeg ved det ikke) krænket Familien3 ved for 7 Aar siden ikke at ville modtage den i Kjøbenhavn. Det er Digteren Moritz Hartmanns4 Slægt alt i 3die Led.
Jeg har ikke set ét Maleri, ikke én Teaterforestilling. Kun Mennesker i denne bevægede Tid. Begavede Mennesker, men ingen jeg dybere bryder mig om uden Schnitzler og Else Hartmann5, og maaske den lille Pottemagerinde Helene Scholz6 fra Strzebowitz, der er kommen. Og den gamle Minister Unger7. Jo, der er dog en Del. 1-4 Dec er jeg i Hotel Heck8. Saa Paris.
Deres inderligt hengivne
G. B.