Georg Brandes til Henri Nathansen
Sendt fra Paris. 11. maj 1911
ligegyldigt, om det er sandt eller Løgn
Hotel Lutetia
43 Bould Raspail
Paris, le 11 Maj 19111
Kjære Hr. Nathansen
Det er længe siden jeg hørte fra Dem; det var i Anledning af Pontoppidans Operation, som han jo heldigvis synes at have overstaaet uden Mén.
Iaften rejser jeg til Pallanza, Villa San Remigio, hvor jeg haaber at være imorgen Aften. Mit Liv her har taget for meget paa Nervesystemet. Jeg har kun sovet 3 højst 4 Timer og hver Nat ligget i Nattesved.
Der er her for mig for meget at se og for mange 2 Personer, der vil tale med mig, ogsaa som jeg vil tale med. Jeg har gjenset mine store Venner, Clemenceau, France og Rodin, har tilbragt gode Timer med dem. Jeg fandt desværre Rodin i Hænderne paa et skrækkeligt og latterligt Fruentimmer, Hertuginden af Choiseul, en Amerikanerinde, der vilde spille stor Dame og var umulig. Men Rodin selv var smukkere og lykkeligere end nogensinde, endog trængt igjennem, tjener nu omtrent 600,000 francs om Aaret og kjøber græske Statuer for Pengene. Og som han skriver! Jeg kunde med godt Hjerte prise hans Artikler og Essais, og han var glad ved min Ros. France gjorde forleden en nydelig Middag for mig. Der er dog Noget bristet i ham. Han er viljesvag og blød, men usigelig indtagende. Clemenceau er forynget og fornøjet siden sin store Rejse og vil aldrig mere være Minister. I hans drastiske Stil: De har Lov at give mig saa mange Spark i Bagdelen, som Deres Hjerte maatte ønske tilsige Dem√ ifald 3 De paany ser mig som Minister.
Meget kær er mig Forfatteren Pierre Mille og hans herlige Hustru, en Billedhuggerinde. Hun udfører Buster af en Dame, jeg kjender, og som hun altid har holdt meget af.
Jeg ser, Politiken fortæller om mig, at jeg er iagttaget i Theatre français ved en Hamlet-Opførelse med Paul Verrier. Jeg har aldrig i mit Liv været i Teatret med Verrier og har ikke set Hamlet denne Gang. Det er det træske Blad ganske ligegyldigt, om det er sandt eller Løgn hvad det fortæller.
Jeg holder hjerteligt af Kr. Nyrop og ønsker ham alt Godt. Men det er skandaløst at tale om hans Forelæsninger her, som det idag skete. Der var faktisk ingen fransk Lærd som hørte ham, nogle Verdensmennesker og Damer og en god Del Skandinaver. 4 Hans 3 Foredrag drejede sig om det magre Æmne Eufemismen og bestod mest i Exempler paa skjønfarvede Talemaader. Det er al Ære værd af en blind Mand. Men at tale, som havde han her gjort Opsigt, er for latterligt. Jeg var der dog ikke selv.
Den danske Comité, der betiggede sig Ret til at foretage Indbydelserne til Rouen blandt danske, har forbigaaet mig. Derimod ladet Steenstrup2 og Ingwersen3, og Anders Thomsen4 og Geheimeraad Bramsen5 indbyde. Nu har Sorbonnes Rektor, Komitéens Formand, som med Forbauselse erfor det – ikke af mig – indbudt mig specielt.
Samtidig bad Kommunalbestyrelsen i Kjøbenhavn√ – den af den danske Comité indbudte – mig at skrive en Adresse for den fra Byen Kbhvn til Byen Paris – hvad jeg har gjort. Levvel og lad mig høre fra Dem.
Deres G.B.
